D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2015 - 27. juni til 4. juli
fredag 19.04.13

Plakaten er klar

Black Rebel Motorcycle Club, James Blake, Miguel, Suicidal Tendencies, Turbonegro og knap 80 andre navne melder sig klar.

Roskilde Festivals 43. plakat har set dagens lys. Knap 85 nye navne udgør sammen med de godt 100 allerede offentliggjorte et spraglet musikkatalog med utallige genrer, nationaliteter og tyngdelejer.

Varierede hovednavne
KRAFTWERK
, THE NATIONAL, QUEENS OF THE STONE AGE, RIHANNA, SIGUR RÓS, SLIPKNOT og VOLBEAT udgør plakatens øverste top. Her kommer vi fra rocken over popfesten til de futuristiske legender. Disse navne er dog kun flødeskummet. Hvad enten du er til fx hiphop, metal, alternativ rock eller globale bands kan du sammensætte dit helt eget program og blive udfordret.

Rocket kant
Vi har en buket rocknavne, hvis lige ikke er set på Roskilde Festival i lang tid. AIRBOURNETURBONEGRO, SUICIDAL TENDENCIES og BLACK REBEL MOTORCYCLE CLUB er blandt dagens nye navne, der alle har friske plader ude, som vidner om storformen. Sammen med ligeledes pladeaktuelle UNCLE ACID & THE DEADBEATS, KVELERTAK og THE SWORD kommer de til at sikre en festival med rigelige riffs og licks. ”Årets lineup er faktisk det mest rockede i min tid som booker. I det hele taget oplever jeg, at rocken får en opblomstring i disse år, og vi har nogle af de stærkeste repræsentanter for denne udvikling på plakaten,” siger booker Stefan Gejsing.

… altid en overraskelse
Det svenske popkollektiv INGRID er i gang med at planlægge et særligt Roskilde-show, der inkluderer sange på kryds og tværs fra LYKKE LI, PETER BJORN AND JOHN, MIIKE SNOW, COCO og J. ÅHLUND, som får selskab af overraskende gæster. Denne opstilling har kun spillet to shows på intime klubber; det er altså en mindre verdenspremiere og et skræddersyet show i det store format, der venter os på Orange Scene til sommer. Kun to koncerter i hele verden giver dette spændende kollektiv i 2013.

Overlegen urban lyd
Den kommende superstjerne MIGUEL er med sin sexede R&B blevet føjet til plakaten. Vi har også offentliggjort EL-P, KILLER MIKE, og den flamboyante MYKKI BLANCO. I selskab med tidligere offentliggjorte KENDRICK LAMAR, DANNY BROWN, JOEY BADA$$, FLATBUSH ZOMBIES og ACTION BRONSON har vi altså igen sat barren rekordhøjt for hiphop og R&B – fra de nordiske lande har vi favoritter som CHORDS, KARPE DIEM og LINKOBAN.

Kolorit med strøm til
Og som altid kommer Cosmopol og de øvrige scener også til at rumme kolorit, hvis lige man ikke finder på nogen anden skandinavisk eller europæisk festival: ”Vores verdensmusiknavne er dem, som virkelig puffer traditionen fremad og kommer fra så forskellige steder som Sydkorea, Kina og Egypten,” siger Peter Hvalkof, booker af globale bands. DAWANGGANG, NUBANOUR, KRAR COLLECTIVE og mange flere navne fra de fjerne himmelstrøg er føjet til programmet.

Roskilde er grim
Den alternative rock på Roskilde Festival udmærker sig blandt meget andet i år ved sin grimhed, dissonans, heftige glæde ved hylende højtalerfeed og ubehaget ved det polerede. PISSED JEANS, FIDLAR, ICEAGE, PARQUET COURTS og METZ føjer ekstra kant til programmet, der allerede rummer Sonic Youth-legenden Thurston Moores nye band CHELSEA LIGHT MOVING.

#fremtidensbeats
Vi ser en ny generation af stjerner, der aldrig har oplevet en verden uden internetforbindelse. Deres musik er derefter: en total sammensmeltning af genrer, stilarter og perioder. Tag bare den nye superstjerne JAMES BLAKE, som står klar til at gentage sin triumf fra 2011. Trap-fænomenet ƱZ gæster Roskilde Festival – et andet trap-ikon, BAAUER, er for længst føjet til programmet. Endnu en berømt og berygtet internetstjerne er AZEALIA BANKSELOQ, FLUME og mange flere fra den bredbåndsopkoblede generation. 

Ikke mæt endnu? Læs mere om vores lineup og download plakaten her.

Plakaten er klar
 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
Tilbage
Tilmeld dig nyhedsbrev
 
 
 
 
 
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...