tirsdag 27.03.12 Prøv du at gøre en forskel, når du ikke eksisterer!Af: Martha Louise Madsen Sygesikringsbeviset findes, men du må ikke få et, for du har ingen penge og kan ikke betale for det. Dit CPR-nummer gælder ikke, og du kan ikke gå i skole, du får ikke tilsendt valgkort, du kan ikke få en bankkonto eller et job, og du kan ikke blive gift. Du eksisterer ikke. Sådan lever størstedelen af pigerne og kvinderne i Mali. De officielle papirer – fødselsattest, vielsesattest og identitetskort – koster penge, og pigerne skal giftes ind i en anden familie. Så hvis de fattige familier finder penge til papirerne, får sønnerne dem. Mali er verdens fjerdefattigste land, og hvis det skal ændre sig, kræver det, at halvdelen af befolkningen får lov at hjælpe til, nemlig kvinderne. De er næsten alle sammen sat uden for indflydelse. De kan ikke gå i skole eller stemme, de kan ikke give deres børn en bedre fremtid – uden en vielsesattest eksisterer børnene heller ikke – og hvis en mand ikke gider sin kone længere, kan han sætte hende på gaden og glemme hende.
– FEMNET-Mali fortæller os, at sikring af pigers og kvinders adgang til rettigheder gennem rettighedspapirer giver dem selvværd og redskaber til at kæmpe for deres ret. Det har jeg selv set under besøg i Mali. Samarbejdet er utrolig vigtigt og nødvendigt, specielt lige nu hvor der i Mali foregår en kamp for at bevare kvinders rettigheder, fortæller KULU’s forkvinde Janice G. Førde. Roskilde Festival har støttet KULU’s arbejde med 30.000 kroner fra 2011’s overskud. | ![]() Rettighedspapirer giver Maliske piger selvværd. Foto: Kulu |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.












Skriv en kommentar
LOG PÅ HER
Redigér profil