onsdag 16.01.13 Purung ild i turbinerne til Roskilde Festival 2013Dagens musiknavne har ikke mange år på bagen. Alligevel er deres musik gennemsyret af en selvsikkerhed, tyngde og modenhed, man umiddelbart ville forbinde med meget ældre navne. ANGEL HAZE (US) er en af hiphoppens nye stærke kvinder. Den energiske amazone vakte opsigt med sin version af Eminems ”Cleaning Out My Closet”, hvor hun beretter om et seksuelt overgreb. ”I run New York”, lyder omkvædet fra et andet af hendes tidlige hits. Mon ikke hun også lige tager Roskilde med i købet, når hun slår sin vej forbi? THE BOTS (US) mestrer punket rock’n’roll, som både vil melodien og det kødelige groove. Med største selvfølgelighed finder de et hidtil uset punkt på retrorockens farveskala. Brødrene Mikaiah og Anaiah Lei har fintunet deres evner på elspaden og trommerne siden barnsben og udgav deres første album, da de var henholdsvis 15 og 12. KING KRULE (UK) kan ende som sin generations melankolske stemme. Han serverer sine nedslående sange i en melodisk blanding af blues, jazz og rumklangsdruknet pop. Tidligere projekter fra Østlondon-trubaduren vidner også om en fortrolighed med dubstep og hiphop. Det er efter alt at dømme kun i den unge englænders tekster, at hans fremtid ser tilsodet og sort ud. Fra Rihanna til de små fremadstormende navne | ![]() The Bots mestrer punket rock’n’roll, som både vil melodien og det kødelige groove. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.












Skriv en kommentar
LOG PÅ HER
Redigér profil