D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2014 - 29. juni til 6. juli
onsdag 19.06.13

Roskilde Festival løfter sløret for årets madevents

Deltag i roskildemesterskaberne i grød, spis hos mormor, smag på Lolland Falster, dyst på festivalens flotteste højtbelagte og tag til Afternoon High Tea hos Nikolaos Strangas.

For tredje år i træk, disker Roskilde Festival op med et ambitiøst madevent-program, der sætter madoplevelsen i centrum.

Deltagerne på Roskilde Festival 2013 skal have ekstraordinære mad- og spiseoplevelser, hvor man samles omkring maden og får skabt en større bevidsthed om måltidet. Derfor byder festivalen for tredje år i træk på en række spændende og legende madevents under navnet More Than Eating.

Fra mormors køkken til Afternoon High Tea
Torsdag aften byder mormor for eksempel velkommen med ternede duge, Giro 413 og rejemadder, stegt flæsk og citronfromage anno 2013. Stemningen og værtskabet er i fokus i mormors køkken, hvor alle hjælper til med at pynte op og dække bord, og mormor styrer slagets gang. 

Og for de søndagstrætte byder madeventprogrammet blandt andet på dejlig afslappende afternoon high tea, når dessertkokken Nikolaos Strangas inviterer indenfor til det mest overdådige te- og kagebord, man kan forestille sig. Der vil være sublim kagekunst, der kan stille selv den sødeste tand.

Madevent-programmet løber fra søndag d. 30. juni til søndag d. 7. juli og byder blandt andet også på økologisk folkekøkken hos Madkulturen, håndmaddernes kamp, pop-up restaurant med Rødderne fra Lolland Falster, Roskildemesterskaberne i grød, gastronomisk legestue og vegansk tømmermændsbrunch.

Se her for det fulde program for festivalens madevents.

Download vores app
Roskilde Festivals mad-app, APPetizer, er nu tilgængelig og kan downloades i App Store.

Med APPetizer kan du nemt danne dig et overblik over samtlige madevents og madboder på festivalen, samt deres placering og sortiment. Med APPetizer er det nemt at finde en madbod nær dig.

More Than Eating
Tilbage
Tilmeld dig nyhedsbrev
 
 
 
 
 
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...