D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2014 - 29. juni til 6. juli
onsdag 09.01.13

Roskilde Festival støtter Danmarks Indsamling og laver arrangement i Roskilde Domkirke

Roskilde Festival og Roskilde Kommune var vært for Østdanmarks Indsamling 2013. Donationen fra Roskilde Festival lød på 1 million kroner.

Af: Dan Wichmand Frederiksen

I Roskilde Domkirke var mere end 50 frivillige fra Roskilde Festival forbi for tilsammen at aflevere en donation på 1 million kroner.

Roskilde Festival donerer til afrikanske udviklingsprojekter
Med donationen lægger Foreningen Roskilde Festival sig hermed i top fem over de største donationer fra virksomheder til Danmarks Indsamling. ”Som almennyttig festival har vi tradition for også at støtte udviklingsprojekter i Afrika; både via Danmarks Indsamling og gennem andre organisationer. Gennem årene har vi doneret mere end 15 mio. kr. til projekter i Afrika, blandt andet til håndtering af klimaforandringer, skole- og uddannelsesprojekter, sygdomsbekæmpelse samt større politisk indflydelse for unge afrikanere”, udtaler bestyrelsesformand i Foreningen Roskilde Festival, Steen Jørgensen.

En domkirke i nye rammer
Deltagerne til Østdanmarks Indsamlingsshow fik mulighed for at opleve Roskilde Domkirke, som de aldrig har kunnet opleve den før – og aldrig kommer til igen. 5 timers show med koncerter, rappelling, akrobatik og en særlig menu fra Meyers Køkken fandt sted i kirkerummet. Roskilde Domkirke var indhyllet i farverigt lys og en dybere og mere basfyldt lyd, end hvad man er vant til at opleve i kirken. Sammen skabte 200 optrædende et helt særligt show for omkring 650 publikummer. Blandt andet havde James Blake verdenspremiere på live-opførelsen af sin nye single ’Retrograde’, unge parkour-atleter indtog scenen, dancehall-rytmer satte svingninger i bygningen, og Wikke og Rasmussen, Jytte Abildstrøm og Thure Lindhardt fik en snak med aftenens værter Peter Mygind og Ulla Essendrop.

Om Danmarks Indsamling
Danmarks Indsamling 2013 er en fælles indsamling til fordel for Afrika, som DR og 12 af Danmarks største humanitære organisationer står bag. Organisationerne arbejder for at hjælpe Afrika ud af fattigdom og fremme FN’s 2015-mål. Danmarks Indsamling blev afholdt første gang i februar 2007 og har samlet næsten 500 mio. kr. ind til udviklingsprojekter i Afrika. I 2012 blev det til 87 mio. kr. til børn på flugt. Se mere om Østdanmarks Indsamling på www.roskilde-festival.dk/danmarksindsamling

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
Tilbage
Tilmeld dig nyhedsbrev
 
 
 
 
 
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...