fredag 21.09.12 Roskilde sender hjemløse fodboldspillere til VMDanmark er blandt de 48 nationer, som skal deltage i den 10. VM-slutrunde i fodbold for hjemløse i Mexico City fra den 6. til den 14. oktober. Men uden Foreningen Roskilde Festival – og altså Roskilde Festivals publikum og frivillige – kunne de danske spillere ellers kigge langt efter at være med. ”Vi mærker også den økonomiske krise, og det har i år været vanskeligt at få vores tilskud til blot at dække aktiviteterne for bredden, deriblandt det landsdækkende og vellykkede projekt Ombold Lokalt. Så uden en storslået donation fra Roskilde Festival havde vi været tvunget til at melde fra, fortæller Martin S. Pedersen fra Ombold, en organisation der forsøger at hjælpe socialt udsatte tilbage til en normal tilværelse gennem fodbolden. En vanskelig gruppe ”Det er en flok unge spillere på et ganske højt niveau, og de har forberedt sig ihærdigt” siger Janek Majewicz om spillerne. ”Vi er kommet i en vanskelig gruppe, men har et berettiget håb om at gå videre fra puljen og forbedre vor 17. plads fra slutrunden i Paris sidste år. Spilleplanen er ikke offentliggjort endnu. Det kan tænkes, at vi allerede i åbningskampen møder Mexico, en af storfavoritterne til at vinde titlen, fortsætter Janek Majewicz. Læs mere om Ombold her. Se flere billeder af landsholdet her. Følg Ombold på Facebook her. Del historien til dit netværk (link til onside.dk) | ![]() Foto: Steven Biccard |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.












Skriv en kommentar
LOG PÅ HER
Redigér profil