onsdag 03.04.13

Solid americana til Roskilde Festival 2013

Amerikanske Calexico, Frank Fairfield og Jonathan Wilson føjes til plakaten.

Selv om dagens musiknavne har hver deres udgangspunkt inden for den mægtige, amerikanske tradition, går de alle til musikken på en absolut nysgerrig og nyskabende måde.

CALEXICO har tidligere forenet amerikansk country og mexicansk mariachi i deres egen grænsekrydsende rock. På genkomstalbummet Algiers fra 2012 har de to gringos taget turen til Mississippis vestbred i spraglede New Orleans. Det er der kommet en koloritspækket plade ud af, som gjorde et gensyn med bandet oplagt.

FRANK FAIRFIELD levede mere eller mindre som bums, men blev opdaget af nogle, der kunne se hans potentiale. Nu om stunder turnerer han med Fleet Foxes og udgiver roste plader, der er fyldt med hjertesorg, whisky, uafvendelig fattigdom og forestående børskrak. Den unge gentleman garnerer sin rustikke americana med masser af banjo og potent violin. 

JONATHAN WILSON spiller countryrock, hvor psykedeliske farvestrømme fra Californien anno 1968 løber sammen.  Samtidig er Wilson så nutidig i sin sangskrivning, at også fans af nyere folkrock bør tjekke ham ud. Den talentfulde musiker og sangskriver har en sideløbende karriere som sessionsmusiker for legender som Jackson Browne og Robbie Robertson fra The Band.

SE BANDLISTEN  

 

Calexico
Foto: Jairo Zavala
 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
Tilbage
Tilmeld dig nyhedsbrev
 
 
 
 
 
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...