D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2015 - 27. juni til 4. juli
onsdag 05.03.14

Spids Nøgenhat spreder kærlighed på Roskilde Festival 2014

Bottled in England, Helhorse vs. The Psyke Project og Slowolf melder også klar til overrumplende koncertoplevelser.

Nogle herligt strittende danske navne slutter sig til Roskilde Festivals musikprogram.

SPIDS NØGENHAT indledte deres karriere som et kultfænomen, men er i dag bannerførere for en hel undergrundsscene. De danske syrerockeres sidste koncert i 2011 afstedkom en live-plade og er trådt ind i nyere Roskilde-historie som et lille besøg fra kosmos. I 2014 kommer der oven i købet friske sange fra den nye plade Kommer Med Fred med på det musikalske syretrip.

BOTTLED IN ENGLAND har London-klubbernes drum’n’bass og dubstep som udgangspunkt. Men duoens hårdtarbejdende trommeslager giver musikken et råt, kødeligt, næsten punket præg. De seneste år har makkerparret opsparet væsentlig live-erfaring og gjort sig internationalt bemærkede – de bliver et af meget få danske indslag, som spiller på Roskilde Festivals elektroniske scene Apollo.

HELHORSE vs. THE PSYKE PROJECT bliver en anderledes og absolut unik koncertoplevelse, når de formørkede hardrockere fra Helhorse sætter det metalliske hardcoreband The Psyke Project stævne til en overrumplende dobbeltkoncert. 11 mand på scenen spiller materiale fra begge bands i samlet trop. En sammensmeltning af to meget forskellige typer metal, der vil kaste et anderledes lys over begge bands.

SLOWOLF feat. BENNY BANKS, TAKURA & WIL COUSIN bliver en på alle måder grænseoverskridende popfest med internationale gæster. Andreas Asingh, manden bag Slowolf, er både sanger, guitarist, trommeslager og producer. Og han er lige så alsidig, hvad genrerne angår: Hiphop, drømmepop og sågar blackmetal er blandt de elementer, den englefromme falsetvokalist skaber sin unikke og spraglede lyd med.

BANDLISTEN

KØB BILLET

Spids Nøgenhat - foto: Magnus Cederlund
 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
Tilbage
Tilmeld dig nyhedsbrev
 
 
 
 
 
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...