D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2015 - 27. juni til 4. juli
onsdag 29.05.13

Street City præsenterer et stærkt lineup af professionelle skatere, nye musiknavne og de hotteste DJs.

Igen i år byder Street City på underholdning i topklasse, når professionelle skatere, fede street art kunstnere, de sejeste dansere, sprøde musiknavne og de hotteste DJs tænder op under festen.

Skate i verdensklasse
Eito Yasutoko (JP), verdens bedste vert inliner, gæster igen i år Street City! Montre Livingston (FR) og John Bolino (US) giver den gas på inlinere på  streeten, og Eduard Zunda (LV), Adrian Malmberg (SE) og Markus Reuss (DE) giver dig et BMX show i verdensklasse.

Af skatere kan Street City i år bl.a. præsentere de stilede vert og bowl riders Sam Beckett (UK) og Alex Perelson (US), den legendariske vert rider Neal Hendrix (US) og den vilde street rider Braydon Szafranski (US). Derudover afholdes Bowl Days finalen igen i år i Roskilde Festivals flotte bowl. Her vil landets bedste bowl riders igen kæmpe om titlen som Danmarks bedste i denne disciplin på skateboard.

Street City leverer lyden til den vildeste fest
Hver aften præsenterer Street City et solidt fest-soundtrack med live acts, som spænder fra undergrundspunk til hiphop og DJ-sessions med de hotteste DJs. Søndag kan du gå amok sammen med Halshug (DK) til en kick-ass punk-aften, mandag kan du ryste røv sammen med Benjamin Kissi (DK) og musikkollektivet Yo Fok til musik fra de varme lande, tirsdag aften kommer den københavnske duo Benal (DK) og leverer basdrevne hip hop-beats efterfulgt af III Street Sessions. Onsdag runder Street City af med Ukendt Kunstner (DK) og en DJ-session med besøg fra den nye københavnske onsdagsklub, Flex, og DJ Youngblood.

Du kan også selv være med
Street City får i år besøg af kunstnerne Søs og Christina fra STREET HEART. De vil mandag til onsdag afholde workshops mellem 11 - 13, hvor du kan være kreativ og hjælpe med at gøre Street City til en endnu mere farverig oplevelse.

Hvis du hellere vil danse, kan du hver eftermiddag (søn-ons) deltage i de københavnske street dance-grupper, Gully Grinders og venner workshops, hvor de introducerer dig for hiphop, dancehall, breakdance og house. Gully Grinders og venner afslutter programmet med en professionel dance battle.

Har du mod på at prøve kræfter med skateboarding, kan du mandag-onsdag mellem 11 og 14 lære de mest basale færdigheder, når erfarne undervisere fra AFUK og Copenhagen Skatepark viser dig, hvordan du får styr på et board.

Vi ses i Street City!

Velkommen til Street City
 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
Tilbage
Tilmeld dig nyhedsbrev
 
 
 
 
 
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...