D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2015 - 27. juni til 4. juli
fredag 20.06.14

Syng i Pete Seegers ånd på Gloria

Vi inviterer dig til en anderledes musikbegivenhed, hvor du selv bliver en af de optrædende.

Entertainer, folkmusiker samt freds- og miljøaktivist Pete Seeger (1919-2014) havde altid publikums deltagelse som en af sine centrale hjertesager. Den totale interaktion var hans mål. 

Vi inviterer dig med til en række unikke syng-med-arrangementer, der skal udleve legendens tradition for inddragelse af alle fremmødte.

Med publikum som det centrale instrument vil musiker og komponist Frederik Thaae fungere som dirigent, korleder og kærlig indpisker på en anderledes rejse ind i og hinsides Seegers sangkatalog.

Du bliver aktiv medpassager. Og får altså muligheden for at bruge din egen stemme i fællesskab med andre formiddagsfriske publikummer og en af Danmarks mest grænseoverskridende og nyskabende multikunstnere. 

”Pete Seeger and Beyond …” finder sted fredag, lørdag og søndag på Gloria-scenen fra 10.30 til 11.30.

Pete Seeger døde i år efter et langt liv i musikkens og den gode sags tjeneste. Vi håber at kunne hjælpe med at lade hans ånd leve videre med dette unikke arrangement. 

Tilbage
Tilmeld dig nyhedsbrev
 
 
 
 
 
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...