D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2015 - 27. juni til 4. juli
fredag 28.06.13

The Group spiller 3 koncerter i Domen på Roskilde Festival

Jägermeister og Roskilde Festival præsenterer The Group på Roskilde Festival.

The Group er et musikerkollektiv, som spiller tre koncerter under årets festival i Domen i Dream City. The Group består af Casper Clausen (Efterklang), Greg Haines, Francesco Donadello, Andrea Belfi og Martyn Heyne, som alle er bosat i Berlin. Kollektivet vil desuden invitere nogle special guests fra det københavnske miljø med til koncerterne i Domen på Roskilde Festival. Ideen bag The Group er at optræde i en uformel, afslappet og fuldstændig improviseret form. Musikken har ingen stil eller genre og kender ingen grænser.

The Group giver et glimt ind i den kreative proces , og ideen bag musikkollektivets projekt er at skabe noget ud af ingenting i løbet af deres koncerter. Det er altså et åbent indblik i, hvordan musik og kunst opstår ud af kreative processer, mere end det er polerede sange klar til at blive fremført live, som i en traditionel koncertsituation. Publikum er velkomne til at komme og drikke en Jägermeister og en øl, og lade The Group spille i baggrunden, indtil den kreative og eksperimenterende proces forvandles til en sang eller melodi. Det er umuligt at forudsige, hvad de tre koncerter vil udvikle sig til, da The Groups tre koncerter i domen er fuldstændig underlagt den kreative proces’ magt. Kom og vær med, det bliver helt sikkert interessant.

The Groups tre koncerter kan opleves i Domen i Dream City søndag d. 30. juni kl. 20.30, mandag d. 1. juli kl. 18.00 og tirsdag d. 2. juli kl. 09.30. 

Domen – Kristoffer Teglgaard

Igen i år vil Kristoffer Tejlgaards krydsfiner kuppel blive rejst i Dream City. Og endnu en gang er alt genbrugt – selv skruerne – for nogle af dem vil det være deres tredje år i Domen. Arkitekt Kristoffer Tejlgaard skaber et rum for festivalgæsterne hvor de kan blive inspireret og slappe af. Scenen fra 2012 er beholdt, og både Zetland Live, Forfatterskabet og videoinstallationer vil indtage Domen i år.

Find Domen i Dream City alle festivalens dage.

Domen på Roskilde Festival
Foto: Anne Mie Bak Andersen
 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
Tilbage
Tilmeld dig nyhedsbrev
 
 
 
 
 
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...