fredag 06.09.13

Your Donations: Publikum bestemmer

Roskilde Festival lancerer i starten af september 2013 kampagnen Your Donations, hvor festivaldeltagerne har mulighed for at komme med forslag til donationsprojekter og være med til at bestemme, hvem der skal have del i overskuddet fra Roskilde Festival.

Af: Dan Wichmand Frederiksen

189 millioner. Så mange kroner har Foreningen bag Roskilde Festival pr. i foråret 2013 givet til almennyttige formål siden starten af 1970’erne. Deltagerne har sørget for og skabt dette overskud, når de køber en billet, et måltid mad eller en øl. Hele det overskud skal festivalen give til almennyttige projekter inden næste års festival.

I og med at deltagerne på Roskilde Festival laver overskuddet, synes man fra festivalens side derfor også, at deltagerne skal have mulighed for at være med til at bestemme, hvem der skal have gavn af overskuddet. Derfor lancerer Roskilde Festival kampagnen Your Donations, hvor festivaldeltagerne opfordres til via festivalens hjemmeside at indstille projekter til at få penge fra Roskilde Festival.

Hvem kan foreslå projekter?
Alle kan foreslå projekter, men Roskilde Festival har interesse i at høre fra folk, der er deltagere på festivalen, og det er disse forslag, vi vil prioritere.

Hvilke projekter kan deltagerne foreslå?
Det kan være, at man kender nogen, der laver en urban have, er i gang med at starte en non-profit café, eller man kender en velgørende organisation i Malmø eller Mozambique, som man synes, Roskilde Festival skal støtte – eller noget helt fjerde. Så længe det er et almennyttigt projekt – det vil sige til gavn for en større kreds af mennesker.

Hvilke kriterier er der for, at et projekt kan støttes?
For at Roskilde Festival kan støtte et projekt eller en organisation, skal det være:

  • til gavn for børn og unge.
  • Almennyttigt, det vil sige komme en vis videre kreds til gode og omhandle kultur, humanitært arbejde, bæredygtighed, undervisning, politisk arbejde eller lignende.
  • Passe ind i CHANGE 2013 ved at have et fokus på medborgerskab og socialt ansvarlig og bæredygtig udvikling af byen.

Der lægges vægt på sammenhængen heraf, men det vigtigste er din egen motivation som deltager på Roskilde Festival. Vi samler de indstillede projekter og udvælger dem, der passer bedst ind i punkterne oven for i november 2013.

Nominér dit projekt her

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
Tilbage
Tilmeld dig nyhedsbrev
 
 
 
 
 
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...