D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2015 - 27. juni til 4. juli

Andre aktiviteter

Foto: Rasmus Weng Karlsen

Roskilde Festival bruger sin knowhow fra mange års festivalarbejde til at arrangere, støtte og deltage i en lang række musik- og kulturaktiviteter hele året rundt.

Roskilde Festival er andet og mere end en festival om sommeren. Hele året rundt investerer Roskilde Festival både menneskelige og økonomiske ressourcer i en lang række musik- og kulturaktiviteter. Målet er at bygge bro mellem festivalen og andre dele af musiklivet, både nationalt og internationalt.

Herunder kan du læse om nogle af de mange aktiviteter, som Roskilde Festival tager del i.

------------------------------------------------------------------------------------------

INDHOLD

EVENTSELSKABER OG AKTIVITETER

SPILLESTEDER

PRISER

SAMARBEJDER OG BRANCHEFESTIVALER

BACKSTAGE

Når vi ikke laver Roskilde Festival, bruger vi vores viden og know-how på en masse andet kreativt arbejde. Blandt andet arrangerer vi et seminar, som vi kalder Backstage.

Backstage initiativet blev startet af Roskilde Festival i 2006, og formålet er, at skabe et mødested for professionelle medspillere indenfor oplevelsesøkonomi og kulturelle events. Disse inkluderer bl.a. pr- og event bureauer, produktudviklere, reklamefolk, by-udviklere, kommuner, designere, researchere og andre kreative faggrupper. 

Backstage giver bl.a. mulighed for at:

  • Komme bag scenen til årets Roskilde Festival
  • Spotte nye trends
  • Lære mere om arbejdsmetoder indenfor kulturelle og kreative events
  • Udvide netværket
  • Møde nogle af de bedste i branchen

LÆS MERE OM BACKSTAGE HER

Til toppen

Events mm.

Roskilde Festival er i mange år blevet bedt om hjælp fra arrangører af store events. De varetages af Fonden Roskilde Festival. Arbejdet med andre events bygger på den erfaring og de kompetencer, som er oparbejdet i forbindelse med Roskilde Festival og andre arrangementer.

Her løser vi opgaver inden for eventudvikling, rådgivning, produktion og marketing. Arbejdet er lønnet, men ethvert overskud uddeles til humanitære, almennyttige og kulturelle formål.

Som eksempler kan nævnes Hopenhagen live under klimatopmødet i København, Ånd & Viden-festival i Roskilde, Opera Hedeland, VM i fodbold for hjemløse og meget mere.

LÆS MERE OM ANDRE EVENTS

Til toppen

Gimle

Roskilde Festival støtter det lokale kulturliv, herunder Gimle som er Roskildes regionale spillested, studenterhus og ungdomskulturhus. Stedet har eksisteret siden 1988 og byder året rundt på en bred vifte af kulturelle arrangementer med kvalitet, indhold og mangfoldighed i højsædet.

Gimle er en selvejende institution drevet via to organisatoriske enheder: Foreningen Gimle og Fonden-Gimle. Roskilde Festival har i sin tid stiftet Fonden-Gimle og har fast sæde i bestyrelsen.

I det daglige bliver spillestedet kørt af en lille stab af ansatte og over 100 frivillige, der afvikler koncerter og arrangementer. Mange af de frivillige er også engagerede i det frivillige arbejde i forbindelse med Roskilde Festival.

LÆS MERE OM GIMLE

Til toppen

Global

Roskilde Festival spiller en aktiv rolle på verdensmusikstedet Global på Nørrebro, der præsenterer et udvalg af de bedste internationale og nationale bands.

Døren er åben for eksotiske artister og musikgenrer, men selvom kalenderen ikke er spækket med hitlisteaktuelle bands, kan man være sikker på koncerter, der leverer helt ned til bagerste række og får gang i bentøj og endorfiner. Stemningen er med andre ord som på scenen Cosmopol på Roskilde Festival – og med god grund for Peter Hvalkof fra Roskilde Festival står for at booke bands til begge scener.    

Global er et ikke-kommercielt spillested, der i høj grad eksisterer i kraft af en skare af frivillige ildsjæle med brændende passion for verdensmusik.

LÆS MERE OM GLOBAL

Til toppen

Steppeulven

Choir of Young Believers på Roskilde 2008. Foto: Thomas Kjær

Roskilde Festival har med sit engagement i Den Danske Kritikerpris, Steppeulven, været med til at give en håndsrækning til ny og fremadstræbende dansk musik.

Prisen så dagen i 2002, hvor en gruppe musikanmeldere i kampen mod en salgsorienteret og mainstream-fokuseret musikbranche stiftede Steppeulven, der hylder talent og kvalitet frem for salgbarhed og popularitet.

Mikael Simpson tog prisen som årets håb i 2003, Tiger Tunes i 2004, Bikstok Røgsystem i 2005, Volbeat i 2006, Band Ane i 2007, Choir Of Young Believers i 2008 og Annika Aakjær i 2009. De vandt dermed retten til at spille på Roskilde Festival.

Efter en pause på et par år vendte Steppeulven stærkt tilbage i 2012 med et prisshow på spillestedet Bremen i København. Prisuddelingen var atter støttet økonomisk af Roskilde Festival.

LÆS MERE OM STEPPEULVEN

Til toppen

Yourope

Roskilde Festival er en af 80 festivaler, der er del af den europæiske festivalsammenslutning Yourope (The European Festival Association).

Sammenslutningen fremmer samarbejde og videnudveksling mellem europæiske festivaler og stræber f.eks. efter at forbedre arbejdsforhold, sundhed, sikkerhed og klimabevidsthed på festivalerne i Europa. Roskilde Festivals kunstneriske direktør Rikke Øxner er formand for organisationen.

LÆS MERE OM YOUROPE  

Til toppen

Dansk Live

Roskilde Festival er medlem af den danske musik interesseorganisation Dansk Live, som består af landets 80 mest toneangivende spillesteder og landets 20 største festivaler.

Dansk Live's formål er bl.a. at arbejde for en styrkelse af vilkårene for kvalitetsmusikken i Danmark samt være platform for rådgivning og videndeling, udover at agere kvalitetsstempel for landtes koncertvirksomheder. 

Desuden ydes juridisk rådgivning og anden ekspertbistand til livearrangørerne, og det sikres, at festivalernes og spillestedernes position overfor blandt andet kommercielle samarbejdspartnere hele tiden styrkes. Gennem seminarer, kurser og andre aktiviteter sker kompetenceudvikling og videndeling mellem livearrangørerne. I internationalt perspektiv indgår Dansk Live i formaliserede samarbejder med tilsvarende interesseorganisationer i det øvrige Norden og Europa.

LÆS MERE OM DANSK LIVE 

Til toppen

Music Export Denmark

Music Export Denmark opstod i 2004 som et samarbejde mellem ROSA (Dansk Rock Samråd), Danmarks Radio og Roskilde Festival. Idéen var at samle de erfaringer, netværk m.m. som de tre parter hver især har på området for at eksponere dansk musik i udlandet mere effektivt.

I sommeren 2004 koblede den danske afdeling af pladeselskabernes internationale sammenslutning, IFPI Denmark og de uafhængige danske pladeselskaber, DUP, sig på samarbejdet. Derudover støtter Kulturministeriet årligt Music Export Denmark med 3,5 mio. kr.

Music Export Denmark har i 2009 f.eks. støttet Ida Corr & Camille Jones’ turné i Australien, Lily Electrics turné og promotion i Tyskland, Eurosonic Festival i Holland og meget mere. Roskilde Festivals kunstneriske direktør Rikke Øxner sidder med i bestyrelsen. 

LÆS MERE OM MUSIC EXPORT DENMARK

Til toppen

Diverse branchefestivaler og konferencer

Roskilde Festival deltager i adskillige branchefestivaler og konferencer i løbet af året, f.eks. SXSW (Austin), ILMC (London), CMJ (New York), Noorderslag (Groningen), MIDEM (Cannes), by:Larm (Oslo), SPOT (Århus), WOMEX (København) og mange flere.

Her bidrager Roskilde Festival med knowhow og lader sig samtidig inspirere af andre aktører i branchen. Nogle bands bookes også på baggrund af deres showcase-koncerter på disse festivaler.

Til toppen

E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...