D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2014 - 29. juni til 6. juli

Østdanmarks unikke indsamlingsshow

To verdener mødes, når Roskilde Domkirkes enestående kirkerum danner rammen om en aften i Roskilde Festivals ånd.

Værter Peter Mygind og Ulla Essendrop guider igennem et helaftensshow, som stables på benene af mere end 100 frivillige.

Mere end 200 optrædende vil i løbet af aftenen få domkirkens gamle stenvægge til at vibrere godt og grundigt.

Støt en god sag og oplev blandt andet:

  • En farverig palet af musikalske oplevelser

    Det bliver med garanti et magisk øjeblik, når det engelske stortalent James Blake indhyller kirken i sit elektroniske, drømmende univers.

    Cremen af dansk dancehall, der huserer både på hitlisterne og spillestederne, glæder sig til at fyre den af for de fremmødte. Den står på caribiske beats og skarpe rim, når Wafande, EaggerStunn, KAKA, Klumben & Raske Penge og Donkey Sound Band giver et medley af deres største hits.

    Mere end 50 mand i orkester og kor giver dig et uddrag af det klassiske værk Händels Messias. Dirigeret af Kristian Olesen, opført af medlemmer af det Kongelige Kapel, Radiosymfoniorkestret og domkoret.

    Den dansk-ghanesiske kunstner Dawda Jobarteh, som i sommer spillede på Roskilde Festival, kigger også forbi. Han er spået til at blive en af den globale musikscenes kommende stjerner. Dawda Jobarteh forener sin ghanesiske slægts virtuose kora-harpespil med en sensibilitet, der er nordisk og småjazzet.

  • Kropssproget indtager kirkerummet
    For første gang ligger Domkirken gulv og vægge til den urbane disciplin parkour. Med en usædvanlig kraft, kreativitet og præcision indtager og iscenesætter atleterne Roskilde Domkirke på spektakulær vis. Anderledes humoristisk går det for sig, når Tuk og Sofie vender det normale til det bizarre med deres akrobatik. Og så bliver der også mulighed for at se et uddrag af en nyfortolkning af den berømte ballet Svanesøen. En smuk, rørende, humoristisk og tragisk oplevelse fra Aaben Dans.

  • Interviews og meget andet
    I løbet af aftenen, hvor dele sendes live på DR, vil der desuden være talkshow med blandt andre Wikke&Rasmussen, Thure Lindhardt, Jytte Abildstrøm, Rytteriet, borgmester Joy Mogensen og Roskilde Festivals direktør Henrik Rasmussen samt mulighed for at vinde en Volkswagen

  • Godt til ganen
    Du får også en menuen fra Meyers Køkken, som er specielt udviklet til Østdanmarks Indsamling, og der vil være drikkevarer til. 

BILLETTER TIL SHOWET
Billetter fra 795,- inklusive menu fra Meyers Køkken og drikkevarer. Dele af showet sendes live på DR.

Når du køber en billet til Østdanmarks Indsamling, donerer Roskilde Festival et tilsvarende beløb til Danmarks Indsamling. 

Køb din billet på billetlugen.dk / tlf. 70 263 267

Vi samles for en god sag. Fordi det nytter.  

E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...