Få lys i dit telt med en Joule Thief

Har du også prøvet at skulle børste tænder og finde dine varme sokker i et bælgmørkt telt?

Vidste du, at du kan bruge et ellers fladt batteri til at bygge en Joule Thief - en 'superlommelygte', som kan lyse dit telt op under en hel festival? Kom i MakerSpace og byg din egen Joule Thief - og gør lejrlivet lettere!

I år vil du kunne få dine idéer ført ud i livet i MakerSpace i Dream City. Roskilde Festival samarbejder blandt andre med hackerspacet Labitat, som vil bidrage til de mange muligheder og aktiviteter i MakerSpacet i hele festivalugen.

Som forberedelse til Roskilde Festival inviterede Labitat d. 29. maj til workshop i København. Her blev deltagerne introduceret til alt det, man kan lave hos Labitat, lærte at samle deres egen Joule Thief-lygte – og fik forklaret, hvordan den kan virke på et ellers fladt batteri.

At deltage krævede ikke andet end et batteri og en flad 20’er. Labitat stod for et Joule Thief-kit til alle deltagere, som ved hjælp af loddepistol og lidt snilde blev omdannet til den geniale, lille lygte.

Joule Thief’en kan lyse i op mod en uge på et ellers ubrugeligt batteri, og med en styrke næsten som en almindelig lommelygte. Den er ikke dårlig at have i tasken, når man skal finde hjem til teltet efter en sen koncert!

Alle gik selvfølgelig hjem fra workshoppen med deres helt egen, lysende,  Joule Thief, nu lidt bedre forberedt til feltivallivet.

Det samme kan du blive i Dream Citys MakerSpace på Roskilde Festival 2013 - det kræver bare, at du kommer forbi hos Labitat, som vil have loddepistoler, kit og batterier parate.

Læs mere om Labitat  eller følg Labitat og deres aktiviteter på Facebook.

Se en lille film fra Labitats Joule Thief workshop her

E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...