Læger uden Grænser modtog 450.000 kroner til at hjælpe nogle af verdens mest udsatte mennesker i Sydsudan. Foto: Mikkel Dalum

Bag Foreningen Roskilde Festival

Foreningen Roskilde Festival er navnet på den velgørende organisation, som står bag Roskilde Festival. Foreningens rødder går helt tilbage til 1930’erne.

Overskuddet fra den årlige Roskilde Festival går ubeskåret til Foreningen Roskilde Festival, der støtter humanitære og kulturelle formål. Gennem mere end 40 år har Foreningen Roskilde Festival uddelt over 180 millioner kroner fra Roskilde Festival til bl.a. Læger uden Grænser, Amnesty International, Red Barnet og WWF Verdensnaturfonden.

Men foreningens historie strækker sig meget længere tilbage end Roskilde Festivals barndom.

Rødder i 30’erne
I Roskilde havde man i 1930'erne to af hinanden uafhængige organisationer - Roskilde Byfestkomite og Roskilderingen. Begge arbejdede for at støtte børn og unge, bl.a. via byfester, tombolaer, lotterier og praktisk arbejde. I 1965 slog de to foreninger sig sammen i Foreningen Roskildefonden.

I 1972 - året efter den første og temmelig kaotiske festival i Roskilde - bad byrådet Foreningen Roskildefonden om at overtage idéen om en musikfestival i Roskilde. Foreningen accepterede at prøve lykken, og festivalen voksede sig hurtigt til foreningens spraglede hovedaktivitet.

I 2004 skiftede foreningen navn til Foreningen Roskilde Festival.

Foreningen Roskilde Festivals bestyrelse består af seks medlemmer, som vælges på den årlige generalforsamling. Bestyrelsen består i øjeblikket af Steen Jørgensen (formand), Hanne Bak Lumholt (næstformand), Michael Røscher, Trine Bechmann Henningsen, Kim Ove Olsen og Birgitte Bech Gandløse.

Bliv medlem
Har du ydet en frivillig indsats direkte for Roskilde Festival (og altså ikke for en serviceforening eller anden organisation), kan du blive medlem af foreningen i det følgende år, deltage på generalforsamlingen og stille op til bestyrelsen. For at blive medlem bedes du sende din forespørgsel sammen med fuldt navn og adresse til foreningen@(delete this text from the mail address)roskilde-festival.dk.

Du kan læse Foreningen Roskilde Festivals vedtægter her

Video: Publikum kom med pengene

Folk på fire nordiske hjemløse-aviser blev overraskede, da de fik besøg af de unge publikummer med en en stor check.

Video: Julemandens værksted

1000 julegaver bliver pakket af frivillige - og efterfølgende doneret til udsatte familier.

E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...