Foto: Khanh Nguyen

Den frivillige indsats

Opgaveløsningen og motivationen er det vigtige og ikke det præcise timetal – men mange efterlyser fortsat en guideline på minimumstimeforventning.

Roskilde Festival en festival på godt 9 dage plus opstart og nedtagning. Det er den vokset til over tid, mens frivillig-indsatserne er blevet mere spredt over tid. Det betyder, at mange de seneste år har lagt en indsats svarende til ca. 3 dages indsats meget spredt, og det går ud over motivation og kvalitet.

Mange oplever at instruktionen af frivillige skal gentages, at tilhørsforholdet bliver lidt tilfældigt og sporadisk til den gruppe man er på tjans sammen med, og at opgaven ikke kommer under huden på folk. For at reagere på dette, har vi i år opstillet nye basisniveauer for den frivillige indsats.

Som frivillig har du alle muligheder – du kan være på under festivalen, i månederne op til eller over hele året. Uanset hvad, så er dit engagement og din indsats grundlæggende for, at der igen og igen bliver festival i Roskilde.Vi har fire basisniveauer for den enkelte frivilliges indsats:

  • Kort indsats
    En indsats der lægges i et samlet tidsmæssigt forløb over de 4 musikdage (Fra torsdag kl. 12:00 til mandag kl. 14:00). Forventningen er min. 24 timers indsats ud over oplæring, introduktion etc.
  • Standard-indsats
    En indsats der lægges over den fulde festivalperiode (Fra lørdag, dagen før publikum får adgang til campingpladsen, til onsdag efter publikum er rejst hjem). Forventningen er mellem 32 og 79 timers indsats ud over oplæring, introduktion etc. For foreninger forventes min. 32 timers frivillig indsats.
  • Særlig indsats
    En uovertruffen stor og dedikeret indsats. En indsats der lægges i den lange festivalperiode, som indeholder både opbygning, festival og nedtagning (Fra søndag, 14 dage før publikum får adgang til campingpladsen, til mandag 14 dage efter publikum er rejst hjem). Forventningen er min. 80 timers indsats i perioden ud over, hvad der er året igennem af planlægning, oplæring, introduktion etc.
  • Ildsjælene
    Roskilde Festivals hårdeste kerne. Ildsjælene er med hele året eller meget af det.
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...