D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2015 - 27. juni til 4. juli
Der var én scene og ca. 25 orkestre. Kinks og Sha Na Na er på plakaten.

Roskilde Festival 1972, 30. juni - 2. juli

En swimmingpool fyldt med budding. Frederiksborg Amtsavis skriver: "Til det mere specielle må regnes et friluftsbad, der påregnes fyldt med budding – eller hvis det ikke kan skaffes – ymer.

Foreningen Roskildefonden blev af byrådet bedt om at overtage ideen om en festival i Roskilde - og accepterede at prøve lykken i samarbejde med et aktieselskab (Kaunos A/S), der var oprettet til samme lejlighed. Foreningen Roskildefonden stod for en tredjedel af risikoen/overskuddet og for alle praktiske anliggender - Kaunos stod for to tredjedele af risikoen/overskuddet og for programlægningen.

Kun nogle få handlende havde private interesser i arrangementet; de to organisationer bag begivenheden arbejdede begge med henblik på velgørenhed. 1972-festivalen blev kaldt "FANTASY" og tiltrak godt 15.000 publikummer pr. dag i tre dage. Der var én scene og ca. 25 orkestre. Kinks og Sha Na Na er på plakaten.

Årets highlight skulle have været: En swimmingpool fyldt med budding. Frederiksborg Amtsavis skriver: "Til det mere specielle må regnes et friluftsbad, der påregnes fyldt med budding – eller hvis det ikke kan skaffes – ymer. Festens deltagere kan så gå i bad og nyde frokosten samtidigt". Legemliggørelsen af "vi hopper ombord i desserten" udebliver dog.

I stedet fyldes swimmingpool'en med vand, som først bliver møgbeskidt – siden fosser ud. Publikum bruger siderne på poolen som ølåbnere, og så dør den pool. Festivalen ender i et lidt økonomisk kaos.

Nye folk arrangerer Roskilde Festival

Tony Busch og Roskildefonden samarbejder om at skabe den anden Roskilde Festival.

Som ansvarlig for Dyrskuepladsen blev vicekommunaldirektør Niels Borchersen i efteråret 1971 kontaktet af den amerikanske folkesanger Tony Busch. Han ville gerne arrangere en festival på Dyrskuepladsen den efterfølgende sommer. Der var mange penge i omløb ved sådan et arrangement. Borchersen og kommunaldirektør Jaquet ville sikre, at et overskud ville komme kulturen i Roskilde til gode, og det kunne de gøre, hvis Roskildefonden blev medarrangør.

Roskildefonden kontaktede derfor Tony Busch og begyndte at arrangere den anden Roskilde Festival – Fantasy, der skulle vare tre dage og koste 40 kroner i entré. Roskilde Festival 1972 blev en succes med omkring 15.000 gæster og et overskud på omkring 200.000 kr., der dog skulle deles med Tony Busch. Året efter var der politisk vilje til at fortsætte festivalsuccesen, selvom Roskilde Festival endnu ikke havde vundet roskildensernes hjerter. Roskildefonden kunne arbejde hen mod selv at organisere en beatfestival igen i 1973.

Borgernes opfattelse af Roskilde Festival blev mere positiv, efterhånden som flere lokale foreninger kunne udføre forskellige arbejdsopgaver på festivalen og på den måde tjene penge til foreningerne. I 1972 var der kun én forening, der udførte frivilligt arbejde på festivalpladsen mod 25 i 1978.

Af Kasper Hartmann

E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...