D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2014 - 29. juni til 6. juli

Roskilde mod landminer

Foreningen Danmark Mod Landminer samarbejdede med Roskilde Festival om kampen for at gøre kloden fri for landminer. Foreningen Danmark Mod Landminer var på festivalen med masser af aktiviteter og indtryk, der på sjov facon provokerede til eftertanke. Foreningen Danmark Mod Landminer havde under hele festivalen base i et oplysningstelt på Gult Område, der var omdrejningspunkt for alle projektets aktiviteter og events.

Med minehunde på Festivalpladsen og mineofferfodbold var der ingen tvivl om, at Roskilde Festivals tema drejede sig om kampen mod landminer. Projektet var til stede overalt på Festivalpladsen, og en ægte minerydderbil - som skulle videre til Afghanistan efter festivalen - fungerede som mødested på Roskilde '02.

Festivalgæsterne blev konfronteret med den humanitære sag gennem bl.a. minefodbold, hvor gæsterne selv med simulerede handicaps spillede med i en kamp, eller prøvede at gå igennem et ”levende” minefelt. Teatergruppen Terra Nova bevægede sig rundt blandt festivalgæsterne og med events og happenings levendegøre landmineproblematikken.

Humanitære pantsamlere. Foto: Rockphoto
Humanitære pantsamlere. Foto: Rockphoto

Under titlen "Support 'ONE STEP' - Roskilde Against Land Mines" kunne du i år donere din pant til fordel for landmineprojekter rundt om i verden. Pantrydderteams bestående af frivillige fra humanitære organisationer cirkulerede på campingarealerne og på Festivalpladsen. Rigtigt mange benyttede denne mulighed for at støtte liv ved at donere din pant til projektet! Pengene, der kom ind fra salg af fodaftryk samt de beløb, der blev samlet ind under Roskilde Festival 2002 via donationer og pant, gik til et konkret minerydningsprojekt i Libanon.

One Step samlede en stor samling fodaftryk, dels sat af Roskilde Festivals publikum, dels af nogle af de optrædende bands samt enkelte andre notabiliteter. Fodaftrykkene blev, sammen med autografer fra de involverede bands og enkeltpersoner, solgt på auktion efter festivalen. Blandt de berømtheder, der smed skoene og satte et aftryk, var Manu Chao, Primal Scream, Sort Sol and Savage Rose.

E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...