
- Foto: Jeca Taudte
Fair Phone - Fair Future
Som forbruger havde man i senere år haft lettere ved at købe fair trade-varer, men dette gjorde sig i 2008 endnu ikke gældende for store varegrupper som elektronik.
Roskilde Festival mener, at fair trade skulle være mere end chokolade og bananer. Det skulle være muligt at købe mobiltelefoner hos forhandlerne, hvor større dele af indtjeningen på komponenterne i telefonen går direkte til lokalsamfundene, hvor de er udvundet.
Roskilde Festival og Folkekirkens Nødhjælp var i 2008 sammen om kampagnen "Fair Phone – Fair Future", som satte fokus på store elektronikvirksomheders ansvar for en bæredygtig udvikling også på dette område.
Vi ville skabe opmærksomhed omkring den rigdom, som ligger lige for næsen af lokalbefolkningen i DR Congo, men som de ikke har mulighed for en fair indtjening på.
DR Congo er et af de største eksportlande for verdens forbrug af kobolt, et mineral som er uundværligt i fremstillingen af bl.a. mobiltelefoner og computere. Alligevel er lokalbefolkningen fortsat forarmet.
Vi ønskede at presse på for en fair trade-certificeret handel med mineraler som kobolt, så du som forbruger kunne forsikre dig om, at ingen havde lidt skade under udvindingen – og at en større andel af pengene ville tilkomme lokalbefolkningen.
Roskilde Festival havde i mange år været bevidst omkring fair handel og selv gjort et arbejde på indkøbssiden, men i 2008 var det på tide at træde skridtet videre.
Det afrikanske land DR Congo havde længe været plaget af borgerkrig. Jagten på mineralholdig jord mentes at have pustet til ilden igennem den lange krig mellem stammefolk. Overskuddet fra den humanitære pantindsamling blev doneret fuldt til humanitære initiativer lokalt i DR Congo.
Du kan læse om mineralsektorens unfair metoder i Danwatchs rapport:







