D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2014 - 29. juni til 6. juli

FØLG VORES EVENTS HER !

Det er ikke kun under årets festival, at du kan opleve aktiviteter! Foråret byder også på masser af sjov og spas. Du kan få en fantastisk oplevelse ved at være med i verdenskoret den 1. juni! Og du kan tage til OPEN-CAMP gadefest og spise lækker mad, høre god musik og besøge barbarshoppen til en gratis klipning den 2. juni !

 

 

SÆT KRYDS I KALENDEREN DEN 1. JUNI OG VÆR MED I ET VERDENSKOR, DER LEVER OP TIL SIT NAVN !

 

Helt nyt Verdenskor

I forbindelse med Trampolinhuset og Roskilde Festivals OPEN CAMP, arrangerer foreningen Sange fra Broen en korworkshop og efterfølgende koncert med støtte fra Dansk Kapelmesterforening. Formålet er at skabe et helt nyt Verdenskor bestående af asylansøgere, indvandrere og etniske danskere fra så mange forskellige lande og verdensdele som muligt!

Feat. Fatma Zidan

Workshoppen ledes af den herboende Egyptiske professionelle sangerinde Fatma Zidan, som udover at være fast medlem af The Middle East Peace Orchestra, desuden turnerer flittigt i både Danmark og udland med sit eget ensemble Fatma Zidan Group. Derudover underviser hun i arabisk sang og musik på skoler og uddannelsesinstitutioner over hele landet. Fatma Zidan har en lang række pladeudgivelser bag sig i hjemlandet Egypten, og i 2008 og 2010 modtog hun den fornemme danske musikpris Danish World Award. Udover sit aktive musikalske virke sidder Fatma Zidan i bestyrelsen for World Music Denmark og Sange fra Broen. www.fatmazidan.com

Kom og syng med!

Vil DU være med til at slå et slag for mangfoldigheden og synge din begejstring for kulturel og etnisk forskellighed ud på gaderne i forbindelse med OPEN CAMP? Eller kan du bare godt lide at synge? Så bliv en en del af Sange fra Broens Verdenskor! 

  • Workshop: Fredag den 1. juni kl. 19:00 - 21:00
  • Koncert: Lørdag den 2. juni kl. 14:00 - 14:30.
  • Mødested: Trampolinhuset, Skyttegade
  • Pris: Det er gratis at deltage!

Tilmelding SENEST den 29. maj:

Send en mail med dit navn, alder og telefonnummer til adressen: sekretariat@sangefrabroen.dk

Information:

Find yderligere information om Sange fra Broens på www.sangefrabroen.dk

 

 

SÆT KRYDS I KALENDEREN DEN 2. JUNI OG TAG TIL GADEFEST PÅ NØRREBRO!


Roskilde Festivals STANDPUNKT-kampagne samarbejder i år med Trampolinhuset om at sætte fokus på fattigdom og ulighed i Danmark – bl.a. via eventen OPEN CAMP, hvor DU kan blive klædt på til at tage et personligt Standpunkt i den offentlige debat på asylområdet.

Programmet for OPEN CAMP er fyldt med bidrag fra individer og organisationer, som på forskellige niveauer, arbejder på at styrke de menneskelige vilkår for asylansøgere og dermed øge inklusionen i samfundet.

Frivilligt båret initiativer som Bedsteforældre for Asyl, ByBi og det lokalt forankrede Trampolinhuset på Nørrebro, har både stor erfaring med - og bred indsigt i problematikkerne omkring bl.a. den personlige isolation, som mange asylsøgere oplever under deres sagsbehandling i Danmark.  

Udover en indsigt i problematikkerne, sidder disse organisationer også inde med vigtig viden om hvordan asylsøgere kan udvikle og vedligeholde deres menneskelige - såvel som faglige kompetencer på trods af de, af den ene eller anden årsag, er havnet i et asylsystem, som af mange opleves som et handlingsmæssigt vakuum, der i stort omfang efterlader individet uden mulighed for at kunne tage personlige initiativer og være handlekraftig. Det vil Roskilde Festival gerne støtte op om.

 

- Og det er det arrangementet handler om. – At bryde isolationen og øge inklusionen gennem dialog og initiativ.

 

DU har den 2-6. 2012 mellem kl. 12.00-19.30, muligheden for at tage en pause fra Distortions subwoofere og enten komme og bare kigge, eller deltage mere aktivt i et underholdende, meningsfuldt og indholdsrigt program på Skyttegade/Struensegade (ved Rantzausgade)

Se mere på facebook: http://www.facebook.com/events/263799687052726/

 

 

PROGRAM

Kl. 12:00 Velkomst v/ Trampolinhuset

Kl. 12:30 DJ Kipanga spiller afrikansk Rhumba (Congo)

13:00 Unge asylansøgere fra kongelunden – dansetrup

Kl. 13:30 Mr. Tull Bohora spiller traditionel ”folk musik” (Nepal)

 

14:00 Sange fra Broens Verdenskor – featuring Fatma Zidan

(Sign op til verdenskoret, hvis du kan lide sprog, musik og mennesker!!! Send en mail senest den 29. maj med dit navn, alder og telefonnummer til adressen: sekretariat@(delete this text from the mail address)sangefrabroen.dk - Der er 10 pladser)

 

14:30 Bedsteforældre For Asyl performance

15:00 Kurdisk Folkemusik

15:20 Senór Leugin Cubanske rytmer (Cuba)

15:40 2milez (Nigeriansk Afrobeat)

                              

16:30 Dawda Jobarteh (DK/Gam)

Dawda Jobarteh er lånt fra Roskilde Festivals Pavillon Jr scene. Han er spået til at blive en af den globale musikscenes kommende stjerner. Med den roste debutplade Northern Light Gambian Night forener Dawda Jobarteh sin slægts virtuose kora-harpespil med en sensibilitet, der er nordisk og småjazzet; højst sandsynligt et produkt af mange år som bosiddende i København, hvor han har spillet med mange af den nordiske jazzscenes pinger. Med Dawda Jobarteh får Pavilion Junior et anderledes, ekstra solbrændt skær.

     

18:30 Dánjal (Fär/DK)

Frådefuld galskab og færøsk nærhed! Endnu en musikalsk bombe falder fra det lille ø-rige mod nord... Et overdådigt instrumentarium ledsager Dánjal i en intens musikalsk bastard af melodiøs rock, folk, klezmer og balkan.

 

20:15 Slut på programmet (God Distortion)

 

… Der vil desuden være boder med Folkekøkken, Skrædderworkshop, Cykelværksted, Korworkshop, T-bar, Cofeee & Barbershop, Kunstinstallationer og - udstilling, inkluderende events med ByBi og meget meget mere….

 

Boderne:

 

Bybi

Bybi er en socialøkonomisk virksomhed, der oplyser om deres arbejde med at udnytte de miljømæssige, sociale og økonomiske fordele ved bæredygtig biavl og

honningproduktion i København. Gennem et samarbejde med kommende biavlere fra danske asylejere vil man kunne deltage i inkluderende aktiviteter, og samtidigt få sig en sanselig oplevelse ved at se, smage og dufte honning!

 

Barbershop

I Barbershoppen vil frisøruddannede asylansøgere fra Trampolinhuset stå bag stolen og give en snak over en gratis klipning.

 

Folkekøkken

Trampolinhusets folkekøkken vil i løbet af dagen og aftenen servere mad baseret på donationsprincippet.

 

T-SHOP

Vil der blive solgt T-shirts & VisAvis magasinet til støtte for Trampolinhuset, samt uddeles flyers om vores arbejde.

 

T-BAR

Her vil det være muligt at kunne købe kaffe, the, øl, vand og tropiske drinks.

 

Praktisk

Kort over gadefesten - fra Struenseegade 7 til Skyttegade 3, 2200 København N

map.krak.dk/m/9hiQc

E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...