D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2014 - 29. juni til 6. juli

Flygtninge og asylansøgere i Danmark

Vi har fået et nyt regeringsgrundlag
, der angiver en lang række markante ændringer på udlændingeområdet. De er ikke alle sammen blevet implementeret endnu, så fakta på denne side beskriver de regler, der gælder i øjeblikket.

Læs regeringsgrundlaget "ET DANMARK DER STÅR SAMMEN" fra S, R, SF regeringen. Oktober 2011.

Hvad er en asylansøger?
En asylansøger er en udlænding, som søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet land og blive beskyttet af dette land, men som endnu ikke er blevet  anerkendt som flygtning. Danmark modtog i 2004 blot 1,1 procent af alle asylansøgere i EU.

Hvad er en flygtning?
En flygtning er en person, hvis ansøgning om asyl er imødekommet, og som således har fået opholdstilladelse som flygtning.

Er der forskel på flygtninge og indvandrere?
Indvandrere har frivilligt forladt deres hjemland for at søge arbejde eller muligheder et andet sted. Flygtninge er tvunget fra deres land pga. krig og politisk forfølgelse.

Hvor mange asylcentre er der i Danmark?
Røde Kors driver i november 2011 12 asylcentre på Sjælland og i Jylland. Desuden driver Jammerbugt Kommune to centre, Thisted kommune driver tre centre, og Langeland Kommune driver et center. Dvs. 18 asylcentre i alt.

Hvor kommer asylansøgerne fra?
Asylansøgerne kommer fra en lang række forskellige lande. De største grupper var i november 2011 fra:
- Afghanistan
- Syrien
- Iran
- Rusland

Hvor mange flygtninge kommer til Danmark?
Der er i alt 107.000 flygtninge i Danmark.
5.115 asylansøgere kom til Danmark i 2010, ikke alle vil i realiteten få deres sag behandlet i Danmark.

Hvor mange får asyl i Danmark:

År

Asylansøgere*

Opholdstilladelser**

2010

5115

2124

2009

3855

1376

2008

2409

1453

2007

2246

1278

2006

1960

1096

2005

2281

1151

2004

3235

1592

2003

4593

2447

2002

6068

4069

2001

12512

6263


*Bruttoansøgertallet; heraf bliver ikke alle behandlet I Danmark.
**Omfatter alle opholdstilladelser uanset status.

Hvor mange uledsagede mindreårige børn kommer til Danmark?
Børn og unge søger også asyl i Danmark uden deres forældre. I november 2011 boede der alene på Røde Kors’ asylcentre 103 mindreårige. I 2010 ankom i alt 680 børn og unge til Røde Kors, og langt hovedparten kom fra Afghanistan.

Hvor længe har asylansøgerne boet i Danmark?
Ifølge Udlændingestyrelsen var den gennemsnitlige opholdstid for en asylansøger i november 2011 600 dage.

Hvem bestemmer hvor asylansøgerne skal bo?
Det gør Udlændingestyrelsen. Asylansøgernes placering på centrene afhænger af, hvor de er i sagsbehandlingen. Alle nyankomne asylansøgere starter med ophold i center Sandholm.

Kommer flygtningene i arbejde?
Mange flygtninge kommer i arbejde. Men flygtninge har sværere ved at få arbejde end andre borgere. Omkring 30% af flygtninge i Danmark lider af traumer, og det betyder, at flygtninge havner på førtidspension oftere end den øvrige befolkning. Samtidig betyder manglende danskkundskaber og uddannelse fra hjemlandet, at flygtninge typisk finder beskæftigelse indenfor industri og servicefag – konjunkturfølsomme arbejdspladser, der kan forsvinde i krisetider.

38% af indvandrere fra ikke vestlige lande (herunder flygtninge) er på overførselsindkomst, mens andelen på overførselsindkomst for den samlede befolkning er 24%.

Kan flygtninge blive danske statsborgere?
Flygtninge kan opnå dansk statsborgerskab og de grundlæggende rettigheder, der følger med. Men vejen er lang og krævende.

Sprogkundskaber:
 Danmark har Europas højeste sprogkrav i forhold til at opnå statsborgerskab (Danmark har prøve i Dansk 3, som svarer til B2 i Europarådets standard). Et krav som samtidig skal bestås med minimum et firtal på den nye karakterskala

Indfødsretsprøve: 
Indfødsretsprøven består af 40 spørgsmål om dansk historie, kultur og samfundsforhold hvoraf 32 skal besvares korrekt.

Status og ophold:
 Man skal have tidsubegrænset opholdstilladelse og 9 år (8 år for flygtninge) uafbrudt ophold i Danmark.

Gæld:
 En udlænding der ønsker statsborgerskab må ikke have bestemte typer af gæld til det offentlige.

Selvforsørgelse:
 En udlænding der ønsker statsborgerskab må ikke have modtaget offentlig hjælp i mere end 6 måneder indenfor seneste 5 år.

Er det nemt at blive familiesammenført?
Det er muligt for flygtninge at blive familiesammenført med ægtefæller eller børn under 15 år. Men en række krav skal opfyldes.

Varig opholdstilladelse: 
Personen i Danmark skal have dansk/nordisk statsborgerskab, have permanent opholdstilladelse som flygtning eller tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år. Det tager 7 år at opnå permanent opholdstilladelse, derfor er der reelt tale om et ophold på minimum 10 år.

Alder og ønske:
 Der stilles skærpede krav for ægtepar under 24 år, og der må ikke være tale om tvangsægteskab.

Tilknytning: 
Tilknytningen til Danmark skal være større end tilknytningen til noget andet land.
Selvforsørgelse:
 En udlænding, der ønsker familiesammenføring skal kunne forsørge sin ægtefælle og stille en økonomisk sikkerhed på 63.413 kr. (2011 niveau).

Bolig:
 En udlænding, der ønsker familiesammenføring skal have en bolig af rimelig størrelse.

Integrationserklæring:
 Begge parter skal underskrive en erklæring om aktiv deltagelse i integrationen.

Kriminalitet: 
En udlænding, der ønsker familiesammenføring må ikke være dømt for vold mod ægtefælle eller samlever indenfor de seneste 10 år.

Indvandringsprøve: 
Efter en lovændring i 2007 skal den udenlandske ægtefælle fremover bestå en indvandringsprøve.

De nyeste stramninger for familiesammenføring
I 2010 indførte den daværende regering et pointsystem for familiesammenføring. Danmark er det eneste land med et point system, der er afgørende for hvorvidt udlændinge kan blive familiesammenført.

Men disse stramninger er ikke gældende for flygtninge, da flygtninge er undtaget pga. de internationale konventioner, som Danmark har skrevet under på.
Danmarks internationale forpligtelse til at beskytte retten til familieliv betyder, at flygtninge kan undtages for de almindelige betingelser for familiesammenføring, hvis de fortsat risikerer forfølgelse og derfor ikke kan leve et familieliv i hjemlandet.

Hvad siger EU?
Udlændinge, der opnår et dansk statsborgerskab, er omfattet af EUs
bestemmelser. Alderskravet og tilknytningskravet gælder ikke ifølge
EU-retten, men de mest basale krav om gyldigt ægteskab, regulært
ophold i EU, og reel beskæftigelse skal stadig opfyldes.

Kilder:
Udlændingestyrelsen, tal og fakta på udlændingeområdet 2010
Udlændingestyrelsen, Ny i Danmark DK
Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2011
Dansk flygtningehjælp
Dansk Røde Kors

Læs mere på
Dansk Røde Kors: http://www.rodekors.dk/det+gør+vi/fakta+om+asylansoegere

Dansk Flygtningehjælp: http://flygtning.dk/viden-fakta/flygtninge-i-danmark/

Det nye regeringsgrundlag:

  • Regeringen vil fjerne pointsystemet og tilbageføre 24-årsreglen og tilknytningskravet til den definition, der var gældende, før pointsystemet blev indført i 2011.
  • Regeringen vil også ændre 28 års reglen, der dispenserer fra tilknytningskravet, til en 26 års regel.
  • Familiesammenførte udlændinge skal modtage danskundervisning så snart de flytter til Danmark og bestå en danskprøve. Indvandringsprøven skal afskaffes.
  • De nye gebyrer for ansøgning om opholdstilladelse fjernes, ligesom den forhøjede garantistillelse på 100.000 kr. sænkes til 50.000 kr. Den herboende ægtefælle kan stille garantien.
  • Reglerne om familiesammenføring for børn skal revideres, da der er mange og forskellig- artede eksempler på, at børn kommer i klemme pga. disse regler.
  • Asylansøgere skal have mulighed for at arbejde og bo uden for asylcentrene. På den måde bygges afviste asylansøgere op som mennesker og får flere kompetencer. Således vil de have lettere ved enten at integrere sig i Danmark, hvis de får asyl, eller bedre forudsætninger for at starte et nyt liv, når de vender hjem.
  • Derfor skal afviste asylansøgere, der ikke kan vende hjem, og som har samarbejdet om hjemsendelsesforanstaltningerne, samt asylansøgere, der får deres sag behandlet, kunne arbejde og bo uden for centrene efter 1⁄2 år.
  • Flygtningenævnet skal tilføres mere viden for at forbedre sagsbehandlingen. Regeringen vil derfor udvide Flygtningenævnet med to medlemmer – ét fra Udenrigsministeriet og ét fra Dansk Flygtningehjælp.
  • Børn på flugt er særligt sårbare og har i særlig grad krav på beskyttelse. Regeringen vil undersøge, om udlændingeloven på bedst mulig måde er i overensstemmelse med FN’s konvention om barnets rettigheder, og hvilke initiativer og ændringer, der evt. skal til, for at principperne i konventionen bedre efterleves i Danmark.
  • Endelig skal behovet for udvidelse af engelsksproget undervisning på folkeskole- og gymnasieniveau afdækkes.

Kilde:
“Et Danmark der står sammen”. Regeringsgrundlag, oktober 2011  http://stm.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/index.htm

E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...