D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2014 - 29. juni til 6. juli

Hvad fortæller dine ting om dig?

De ting, vi omgiver os med, fortæller historien om, hvem vi er. Vi har spurgt fem forskellige mennesker, der bor i en af de danske asyllejre, om at beskrive dem selv og livet i lejren gennem genstande, som har afgørende betydning i deres hverdag. Her kan du se deres historie.
Teksterne er skrevet af visAvis. Portrætterne er taget af Kristina Demant

Ramon

Saks: Da jeg arbejdede i militæret i mit hjemland, lærte jeg at klippe hår. Jeg elsker jobbet, og jeg kan godt lide at hjælpe folk i lejren. Mange af dem har det rigtig dårligt, så jeg snakker lidt med dem, mens jeg klipper deres hår – og så kan de måske en gang i mellem få det lidt bedre af det. Jeg klipper også danskere, der ikke har særlig mange penge.

Parfume: For en måneds tid siden sendte min mor mig denne her parfume. Jeg har ikke set hende i fem år og savner hende hver dag. Det ser ikke ud til, at jeg kommer til at se hende foreløbigt.

Dolmer: Jeg kan godt lide at lave mad, og min mor lærte mig at lave kurdiske dolmer. Det er rart at have det med mig som en slags forbindelse til min familie og mit hjemland.

Karatefilm: Når man er i lejren, er der altid nogen omkring én. Vi bor fire mennesker på  ét værelse, så det kan være svært at få fred. Derfor ser jeg ofte film, når jeg er i lejren,   især karatefilm. Det er et af de eneste tidspunkter, hvor jeg føler, jeg kan være alene.

Kurdisk tørklæde: Jeg elsker kurdiske fester, hvor man danser med de her tørklæder. Der er ingen fester i lejrene, men en gang i mellem tager jeg til en kurdisk klub i København, hvor folk er glade, danser og fester.

Ismael

Farmaceut lærebog: I Sudan studerede jeg til farmaceut, og havde fag som fysik, kemi og matematik, men jeg var nødt til at stoppe og flygte i 2001. På det tidspunkt, havde alle mine venner gjort det samme. Jeg vil rigtig gerne fortsætte i Danmark, men som asylansøger har man hverken ret til at studere eller arbejde. Alt det, jeg lærte dengang er blevet så fjernt. Røde Kors udbyder et kursus i computerprogrammet Excel, men jeg er vant til at gå på universitetet, og derfor er det slet ikke optimalt for mig. Jeg bliver ked af det, når jeg tænker på det. Jeg håber, at jeg en dag får mulighed for at studere igen.

Opskrift på nudel-suppe: Da jeg boede i Sudan, arbejdede jeg på en restaurant for vesterlændinge for at tjene lidt penge ved siden af studiet. Jeg elsker at lave mad. En dag fandt jeg på en opskrift på en nudel suppe. Chefen var så begejstret for den, at den kom på menukortet. Det er svært at lave den slags mad her i Danmark, for man kan ikke skaffe de helt rigtige ingredienser.

 
Ipod: Jeg elsker at høre musik - højt musik og at danse. Det er et vigtigt element i livet. På mit værelse bor vi tre mennesker, og de andre har sjældent lyst til at høre musik, så jeg kan kun høre musik på min i-Pod. Da jeg boede i Sudan, hørte jeg rigtig meget musik, og når der var fest, dansede vi på en helt speciel måde. Man danser ikke på den måde her i Danmark.

Kronborg: Jeg kan godt lide de danske slotte og museer, især Kronborg synes jeg er rigtig smukt. Jeg kan godt lide at læse om dansk historie og tage ud og se på slotte.

Pasbillede: Det eneste jeg har fra mit liv før jeg kom til Danmark, er et pasbillede, som jeg fik taget i Grækenland. Udover dette billede har jeg ingen billeder af mine venner og familie i Sudan. Jeg har kun nye ting. (Ismael vil ikke vise sit pasbillede frem, da han ikke har lyst til at blive genkendt.)

Liza

Madbillet: Billetten giver mig ret til tre måltider, og hvis jeg taber den, risikerer jeg ikke at kunne få noget mad. Det er svært at få dagene til at gå, så måltidet er dagens vigtigste begivenhed. Udover måltiderne går min dag med at arbejde på kontoret som oversætter for Røde Kors. Det er et deprimerende job, for de (Røde Kors) fortalte mig, da jeg startede, at man er nødt til at vænne sig til at sige nej og til ikke at kunne hjælpe folk. Jeg oversætter hele dagen, i alle mulige situationer. Når folk skal til lægen eksempelvis. En dag var jeg oversætter under en fødsel. Jeg prøver at fylde min dag med et eller andet for at glemme min egen situation. Hverdagen i lejren er generelt hård. Uanset hvor meget man sover, er man altid træt. Mange lider af kronisk hovedpine og angstanfald. Mine veninder, som kommer fra Tokyo og Moskva, bliver fx deprimerede, fordi der er så stille. De er vant til at bo i storbyen, hvor der er masser af larm og liv.

Koranen: Jeg beder og læser i Koranen hver dag. Det giver mig styrke og hjælper mig med  at holde fast i et lille håb.

Vielsesattest: Jeg tog min vielsesattest med, fordi jeg ikke kunne tage min mand med. Jeg savner ham og håber, at det en dag er muligt at få ham herop til mig. Men jeg tror det bliver svært. Politiet siger, at Israel er et sikkert land, men vi er politiske flygtninge, og  derfor er vores sag mere kompliceret. Mange mennesker ved ikke, hvad der foregår i Israel, så jeg må hele tiden forklare mig selv. Jeg har også billeder af os sammen for at bevise, at vi er et rigtigt par som elsker hinanden.

Fløjte: Før I tiden spillede jeg ofte musik. Fløjte var mit instrument, og selvom jeg har den med mig, har jeg ikke spillet på den, siden jeg kom hertil. Jeg har ikke energien.

Izabelle

Hope - yndlingsbog: Jeg har et stort håb for en demokratisk verden – hvor jeg har mulighed for at sige og gøre, hvad jeg har lyst til. Min yndlingsbog handler lige netop om at kæmpe for en demokratisk verden. Jeg er rigtig glad for den bog, fordi jeg kan relatere til den. Den minder om min egen situation og om min kamp.

Dagbog: Det er også vigtigt for mig at skrive i min dagbog for at komme ud med mine følelser, når jeg er ked af det eller frustreret,. Den bruger jeg, når der ikke er nogen at tale med, som kan forstå mig. Én tanke, der fylder meget, er at huske ikke at dømme andre. Det lærte jeg i Sandholm. Hvis en kvinde snakker med en mand, eller hvis hun f.eks. ryger, så ser folk anderledes på hende. Det hader jeg. Man kommer til at isolere sig som kvinde i Sandholm. Folk lever generelt meget isoleret deroppe.
 
Violin: Jeg spiller også violin.  Med den kan jeg slippe mine følelser løs og i et øjeblik glemme alle bekymringer og alt omkring mig. Det er rart. 

Maya

Computer: Min computer er rigtig vigtig for mig. Jeg er flyttet mange gange rundt i forskellige lande. Med internettet ved jeg altid, hvad der foregår derude, og så kan jeg holde kontakten med verden udenfor lejren, hvilket nogen gange kan være svært.

Medicin: Jeg er nødt til at tage antidepressiver, men de hjælper ikke rigtig.  Jeg skal have tre forskellige slags medicin, men de vil kun give mig én slags. Jeg har også store problemer med at sove, men jeg kan ikke få sovemedicin.

Notesbog: Jeg drømmer om at blive forfatter. Jeg skriver en masse ting ned. Jeg begyndte at skrive, da jeg var i fængsel. Jeg skrev alt hvad der skete, hvordan folk så ud, og hvad jeg lavede. Fordi min hukommelse ikke er særlig god. Det skyldes stress. Jeg skriver stadig en masse.

Håndtaske: Alle de vigtige ting jeg ejer, kan jeg have i min håndtaske. Hvis der sker noget, og jeg er nødt til at flygte, så behøver jeg kun at tage min håndtaske med. Min bibel ligger også altid i min håndtaske. Den er rigtig vigtig for mig.

E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...