Roskilde Festivals madpolitik

- Foto: Anne Mie Bak Andersen
Roskilde Festivals madpolitik er baseret på høj kvalitet, bæredygtighed og økologi. Al mad, der serveres på festivalen skal:
- Være inspirerende – Vi ønsker, at maden skal være en integreret del af festivaloplevelsen, og deltagerne skal glæde sig til deres næste måltid. Vi sørger for et varieret madudbud i boderne, så festivaldeltagerne kan smage på så meget forskelligt mad som muligt.
- Laves af ildsjæle - Al mad fra festivalens boder tilberedes af passionerede medarbejdere, der ønsker at gøre en forskel både for deres forening og for festivaldeltagerne. Hver gang festivaldeltagerne køber mad eller drikkevarer på festivalen, støtter de samtidig en lokal forening og hjælper festivalen med til at skabe et overskud, som går til velgørende formål.
- Laves med omtanke - Festivaldeltagerne skal opleve, at man sagtens kan lave god sund mad af høj kvalitet, til mange og hurtigt, uden at belaste miljøet mere end højst nødvendigt. Vi prøver derfor så vidt muligt at bruge økologiske og lokalproducerede råvarer.
- Have holdning - Roskilde Festival lægger vægt på, at de måltider, der serveres i festivalens boder skal være fremstillet af friske råvarer fra lokale producenter, fremfor konserves eller halv-fabrikata. Samtidig er ambitionen at holde priserne på maden på et fornuftigt niveau, så alle kan være med.
Økologi og bæredygtighed
Økologi og bæredygtighed er et vigtigt indsatsområde for Roskilde Festival. Festivalens leverandører vælges ud fra nærområdet, så miljøet belastes mindst muligt med transport. Så vidt det er muligt, prøver festivalen desuden at bruge økologiske og lokalproducerede råvarer. Madboderne opfordres for eksempel til at planlægge deres varebestillinger ud fra en økologisk og bæredygtig tilgang.
Roskilde festival har en klar holdning til, at det et fælles menneskeligt ansvar at passe på vores naturlige ressourcer og udnytte dem bedst muligt. Ambitionen er, give festivaldeltagerne en helhedsoplevelse. Derfor er det også vigtigt for os, at den mad der serveres på festivalen afspejler høj kvalitet og respekt for naturen, gennem en så bæredygtig og økologisk produktion som muligt.
Økologi og bæredygtighed er vigtige områder for Roskilde Festival. Målet er at øge antallet af økologiske og bæredygtige produkter i madboderne. Det er grunden til, er alle madboder forsøge at indarbejde så mange Fair Trade produkter, økologiske og lokale råvarer som muligt i deres varesortiment.
Desuden er det et krav fra festivalens side, at alle madboder tilbyde mindst en vegetarret.
Roskilde Festival tager et standpunkt omkring madbodernes brug af mad- og drikkeprodukter, og i 2013 er der kommet en lang række nye til tiltag, som boderne skal følge:
Kaffe og te: Al kaffe og te leveres af Peter Larsen, som er økologisk og fairtrade.
Mejeriprodukter: Alle mejeriprodukter er økologiske og leveres af det sønderjydske mejeri Naturmælk.
Juice og saft: Alle 1/2 liters æble-, appelsinjuice og hyldeblomstsagt er økologisk og leveres af JuiceOrganic. Alt luksus flaskesaft er økologisk og leveres af Bornholms Mosteri - en virksomhedsom der ansætter medarbejderet "på kanten" af arbejdsparkedet. Alle større mængder saftblandinger skal være af danske Kavli eller økologisk fra Grønnegården.
Grøntsager: Alt Iceberg salat skal være økologisk og produceret af en fynsk landmand. Alle agurker, løg og tomatkonserves skal også være økologisk.
Kolonial: Alt ris og pasta skal være økologisk. Derudover skal 17 typer tørrede krydderier være økologiske og fra Santa Maria.
Vin: Alle rød- og hvidvin skal være økologisk og fra det italienske vineri Cantine Sgarzi.




