D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2013 (29. juni - 7. juli)
Foto: Michael Flarup

Roskilde Festivals madpolitik

Roskilde Festivals madpolitik er baseret på høj kvalitet, bæredygtighed og økologi. Al mad, der serveres på festivalen skal: 

  • Være inspirerende – Vi ønsker at maden skal være en integreret del festivaloplevelsen, og deltagerne skal glæde sig til deres næste måltid. Vi sørger desuden for, at der er et varieret madudbud i boderne, så festivaldeltagerne kan smage så meget forskelligt mad som muligt.

  • Være lavet af ildsjæle - Al mad fra festivalens boder tilberedes af passionerede medarbejdere, der ønsker at gøre en forskel både for deres forening og for festivaldeltagerne. Så hver gang festivaldeltagerne køber mad eller drikkevarer på festivalen, støtter de samtidig en lokal forening og hjælper festivalen med til at skabe et overskud, som går til velgørende formål.

  • Laves med omtanke - Festivaldeltagerne skal opleve, at man sagtens kan lave god sund mad af høj kvalitet, til mange og hurtigt, uden at belaste miljøet mere end højst nødvendigt. Vi prøver derfor så vidt det er muligt at bruge økologiske og lokalproducerede råvarer.

  • Have holdning - Roskilde Festival lægger vægt på, at de måltider, der serveres i festivalens boder skal være fremstillet af friske råvarer fra lokale producenter, fremfor konserves eller halv-fabrikata. Samtidig er ambitionen at holde priserne på maden på et fornuftigt niveau, så alle kan være med.

Bæredygtighed
Bæredygtighed er et vigtigt indsatsområde for Roskilde Festival. Festivalens leverandører vælges ud fra nærområdet, så miljøet belastes mindst muligt med transport. Så vidt det er muligt, prøver festivalen desuden at bruge økologiske og lokalproducerede råvarer. Madboderne opfordres for eksempel til at planlægge deres varebestillinger ud fra en økologisk og bæredygtig tilgang.

Roskilde festival har en klar holdning til, at det et fælles menneskeligt ansvar at passe på vores naturlige ressourcer og udnytte dem bedst muligt. Ambitionen er, give festivaldeltagerne en helhedsoplevelse. Derfor er det også vigtigt for os, at den mad der serveres på festivalen afspejler høj kvalitet og respekt for naturen, gennem en så bæredygtig og økologisk produktion som muligt.

Roskilde Festival og madboderne har et stort spild af råvarer efter hver festival. Disse råvarer og rester bliver givet videre hjælpeorganisationer som Kirkens Korshær og landets asylcentre. Som et nyt initiativ i 2012, laves take-away retter ud af nogle af alle disse gode råvare. Retterne fryses og gives til Kafe Kalus i Roskilde, der kan uddele dem til deres brugere i løbet af året.

E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.