D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2015 - 27. juni til 4. juli
Foto: CphCph

Orange Scenes fortid og nutid

Orange Scene er Roskilde Festivals vartegn og har været det siden 1978. Før Roskilde Festival hentede scenen til Danmark, blev den anvendt af The Rolling Stones.

Orange Scene kan huse de rigtig store navne. Gennem årene har kunstnere som Bruce Springsteen, Bob Marley, U2, Bob Dylan, Metallica, Nirvana, Radiohead, Prince og Rage Against the Machine spillet på scenen.

Scenen og området foran den egner sig perfekt til de store stadionkoncerter og kan rumme op til 60.000 publikummer. To 50 m2 storskærme sørger for, at alle kan følge med og et specialdesignet pit-system foran scenen gør, at alle kan få en god og sikker koncertoplevelse.

Scenen med de spektakulære produktioner
Efterhånden er produktionerne på scenen blevet større. Og på trods af hovedscenens særegne konstruktion opstår der år efter år nye mindeværdige kapitler i Orange Scenes legendariske historie.

Som alle andre af festivalens scener satser Roskilde Festival på branchens bedste lyd og lys, og den ikoniske scene beviser hvert år sin fortsatte formåen med stadig mere spektakulære produktioner.

Læs mere om Roskilde Festivals nuværende scener.

Sådan bygges scenen
Opbygningen af Orange Scene starter altid torsdag 14 dage før festivalen. Det tager tre dage at rejse teltet: Første dag samles masterne, mens de rejses dagen efter med kran, og så rulles dugen ud. Lørdag bliver teltet forankret, og den sidste finish foretages.

Herefter arbejder scenegruppen uafbrudt frem til festivalpladsen åbner for publikum. Bagområdet skal være færdig før de andre områder, så de er klar til at modtage crews fra de forskellige bands.

Teltet bliver taget ned fra torsdag eftermiddag efter festivalen.

Det tager tre dage at pille det ned - nogle gang to, hvis vejret er godt.

Fakta:

  • Oprettet: 1978
  • Størrelse: 1.200 m2 scenedæk
  • Kapacitet: 60.000 personer
  • Crew: 12 ansvarspersoner + 5 assistenter + cirka 40 holdledere + cirka 1000 frivillige fordelt på mange forskellige funktioner

Forbindelsen til The Rolling Stones
Orange Scene er oprindeligt designet i England til brug for Rolling Stones sommerturné i 1976. Scenen blev i 1976 rejst i Haag, Nice og Stuttgart i løbet af turnéen, og den blev siden brugt som festivalscene ved Knebworth Fair i august 1976.

I september 1976 sluttede scenen sin engelske 'karriere' efter en velgørende koncert i Hyde Park i London. I januar 1978 fandt og købte Roskilde Festival sceneteltet. I juni samme år blev scenen rejst for første gang i Roskilde. Bob Marley var blandt de første navne, der indviede den nye og flotte hovedscene i Roskilde.

Det nuværende scenetelt er en ny og større udgave fra 2001, der er 33 % større end den oprindelige.

Mediemateriale om Orange Scenes forhistorie: 

Illustreret kronologi om Orange Scenes forhistorie: Download pdf

Filmklip af første test-opsætning af Orange Scene fra 1978: Download klip
(Må anvendes til redaktionelt brug. Kreditering: Roskilde Festival

Tidlige fotos af Orange Scene: 
Foto 1: Testopsætning ved Ridge Farm, England, 1976
Foto 2: Stade de l’OuesT i nice,  Frankrig, den 13. juni 1976
Foto 3: Roskilde Festival, 1978

Billederne må anvendes til redaktionel brug. Kreditering: Roskilde Festival

Aktuelle PR-fotos af Orange Scene: Se mediebibliotek

Pressekit 2014

Alt om årets Roskilde Festival og dens indhold og fokusområder. Find pressematerialet her.

Følg med i 2014!

@ Facebook @ Twitter 
@ Instagram @ Nyt på www

Official App: Google Play eller App Store

E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...