Change

Change handler om demokrati og publikums skabertrang

I år har Roskilde Festival fokus på medskabelse og demokrati. Vi kalder det CHANGE. Det handler om de forandringer, vi selv kan være med til at skabe, og de forandringer der er til glæde og gavn for andre end os selv.

Vi vil gerne inspirere, opfordre og sætte deltagerne konkret i gang med til at skabe et bedre, mere bæredygtigt og socialt retfærdigt samfund – med udgangspunkt i Roskilde Festival.

CHANGE understøtter en bevægelse, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, uanset om det handler om at dele viden, skabe ny teknologi eller løse konkrete udfordringer i samfundet.

Posten uddeles i Dream City
Der er blevet drømt stort i 100 dage op til Roskilde Festival, hvor festivaldeltagere har kunnet bygge deres egen lejr stort og kreativt i campingområdet Dream City.

I drømmebyen inddrager og hjælper deltagerne hinanden. De kan få leveret post og andre leverancer gratis rundt på festivalen hos lejren Post Office, Og de kan flytte ind i det farverige fuglekasse-hotel Happy Mountain.

Den tyske kunstnergruppe Butterfly Swing Effect vil lære os alle sammen at lege igen med udgangspunkt i sociale bevægelser fra 60’ernes San Francisco, og i lejren SygCykelby, der er bygget ud af genbrugte cykelstel, står aktiviteterne på DIY-workshops, hvor man lærer at fixe sin egen cykel.

Læs mere om Dream City på denne side

3D-print i MakerSpace
Makerspace er deltagernes eget laboratorium på festivalen. Her kan man kreativt anvende teknologier til at udvikle nye løsninger.

Og kun fantasien sætter grænser: Deltagerne kan 3D-printe reservedele til sin teltlejr, og de kan deltage i hacker-events og sammen udvikle nye idéer for at optimere festivalen og verden omkring dem.

De samarbejder om CHANGE
Vi laver MakerSpace i samarbejde med en håndfuld organisationer, der arbejder med urbane forandringer, medborgerskab og åben deling af teknologi og viden, også kaldet open-source. De er vant til at drive værksteder, laboratorier og afholde workshops for unge ved hjælp af open source-metode og fokus på de enkelte menneskers aktive deltagelse i samfundet.

Mød derfor organisationer som FabLab, Roskilde Bibliotek, INSP!, 100 på en dag, Valby Kulturhus, Labitat og Biologigaragen i hjertet af MakerSpace.

CHANGE donerer
Roskilde Festival er 100 % non-profit, og igen i 2013 støtter vi organisationer i Danmark og udlandet. Vi sætter især fokus på organisationer, der arbejder med medborgerskab og åben innovation, og som opfordrer unge til tage del i at gøre vores samfund mere bæredygtigt og socialt ansvarligt.

Det er blandt andet unge, afrikanske politikere, der kæmper for demokrati i deres lande gennem African Youth Panel, og en anden donation er gået til Ungdomsmødet på Christiansø, hvor unge diskuterer og forslår konkrete løsninger på ungdomsledigheden i Danmark.

Hvorfor CHANGE?

Hvad handler kampagnen om? Hvorfor lige medborgerskab? Har Roskilde Festival nu glemt alt om bæredygtighed og miljø? Og hvordan hænger CHANGE sammen med Roskilde Festival non-profit formål? Få svarene her.

Følg med i 2014!

@ Facebook @ Twitter 
@ Instagram @ Nyt på www

Official App: Google Play eller App Store

E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...