D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2015 - 27. juni til 4. juli

Nyheder i 2013

Orange Scene står, hvor den altid har stået. Men ikke alt er, som det plejer at være. Få her overblikket over nogle af de nye oplevelser i festivalbyen, hvor 130.000 beboerne skal bo sammen i en uge.

Dream City udfordrer
Siden april har pionererne bygget løs i Dream City, som er festivalgæsternes helt egen medskaberby på campingområdet.

Metalfolkene fra Blastbeast har erobret et stykke land og skabt et uhyggeligt stort pentagram, Unicorny Camp fejrer seksuel tolerance med lesbisk finans og 100 meter løb i høje hæle, og SygCykelby udbreder kærlighed og cykelkultur, som blot nogle af de engagerede unge, der begyndte at bygge byen op 100 før festivalens begyndelse.

Dream City handler om fællesskab, medskabelse og samarbejde og gode idéer, og det er stedet, hvor publikum udfordrer Roskilde Festival gennem kunst, arkitektur og aktiv deltagelse.

Læs fuld pressetekst om Dream City
Besøg Dream City's hjemmeside
Besøg Dream City på Facebook

Apollo Zone puster sig op
Vores oppustelige scene for elektronisk musik – Apollo – får nu sin helt egen bydel i grænseområdet mellem festivalplads og campingområde, hvor der før lå en kedelig grusgrav.

Her smelter elektronisk musik og kunst sammen i sit eget knitrende univers, hvor solen spilles ned med en imponerende lyssætning og flotte visuals, der en UFO værdig.

Allerede søndag d. 3. juni går Apollo Countdown – sammen med Pavilion Junior længere mod nord – i fuld gang med at forkæle publikum med unge, nordiske upcoming acts.

Nyt eksperimenterende spiserum
Inde på selve festivalpladsen glæder vi os til at slå portene op til en ny Food Court i Gloria Zone. Her finder du 19 små boder i et intimt, livligt og eksperimenterende spiserum, hvor menuerne spænder fra stenalderkost, egnsretter fra Lolland-Falster til vietnamesisk Phó-suppe.

Alle madboderne i den nye Food Court er i øvrigt forpligtet til at bruge minimum 60 % økologiske ingredienser.

Læs mere om madscenen i 2013

100 skræddersyede kunstprojekter
Kunsten gennemsyrer festivalbyen og udfordrer konstant publikum til at blive en del af de 100 kunstprojekter.

Aktivisterne fra Pussy Riot’s modergruppe VOINA får frihed til at tage publikum som politiske fanger, mens amerikanske Ron English flytter sin forbrugerkritiske popkunst fra New Yorks gader og facader til den 90 meter lange tribunevæg ved Orange Scene.

Vi er især spændte på installationen The Velvet State i Art Zone, hvor deltagerne kan udforske og udfordre deres egen og andres kroppe og grænser i de Twin Peaks-agtige drømmerum.

Læs mere om kunstprogrammet

Læg også mærke til...
Og glem nu ikke at kigge efter forandringer og nyheder i det små. Intim-scenen Gloria vokser ud af sit telt og ind i en kvæghal (og forbliver intim), vores biograf rykker ud i den friske luft, vores seks år gamle dagblad Orange Press bliver gratis, vi introducerer betalingsarmbånd i Backstage Village (det område du måske kalder Mediebyen), og vi har tænkt os at dele 60.000 3D-briller ud til koncerten med Kraftwerk. 

Bevæg dig ud!

Det bedste overblik får du med garanti, når du selv har tilbagelagt turen rundt i festivalbyen.

Fra selve festivalpladsens 10 zoner – f.eks. den bæredygtige Sustainable Zone og den intime Gloria Zone – og videre ud på campingområdets fem forskellige cities som wellness-paradiset Relax City og skaternes mekka i Street City.

Så pak bykortet, guiden, noteblokken og kameraet i tasken og lad dig føre rundt blandt det forrygende vanvid og de smukke og uforudsigelige oplevelser, som Roskilde Festivals mennesker og kunst vil konfrontere dig med.

Først da oplever du Roskilde Festival!

Følg med i 2014!

@ Facebook @ Twitter 
@ Instagram @ Nyt på www

Official App: Google Play eller App Store

E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...