Foto: Line Haugaard Madsen

Her er Roskilde Festival 2014

Roskilde Festival handler om at udfordre og inddrage deltagerne i et otte dage langt fællesskab. Her får du inspiration til fortællingerne og nyhederne fra årets festival.

Du er på vej til at bevæge dig ud i Danmarks fjerdestørste bysamfund, som vil skyde midlertidigt op på græsmarkerne uden for Roskilde.

Nok handler Roskilde Festival 2014 om musikken, festen og fællesskabet. Men når man er på festival i Roskilde, handler det også om at flytte sig og blive udfordret midt i frirummet. Det handler om at lege med frem for at læne sig passivt tilbage som betragter.

Vi har lavet denne guide til dig, der skal dække Roskilde Festival for et akkrediteret medie og skal berette fra årets festival redaktionelt til din målgruppe.  

Her finder du vores bud på, hvor du kan kigge efter de bedste fortællinger om livet og menneskene på Roskilde Festival i 2014. Og vi guider dig videre til de kontakter, ressourcer og services, der kan bidrage til at gøre dit redaktionelle arbejde på årets festival lettere.

Fra musik til sjove tal
Vi sender dig forbi årets musikprogram, som med sine mere end 160 navne er et af de mest roste i festivalens nyere historie. Vi peger dig i retning af kunsten i Art Zone, som er vores nye 6400 kvadratmeter store legeplads for kunstprojekterne, og du kommer tættere på madudvalget og de mange lokale og globale egnsretter utallige kulinariske fristelser.

Du kan også læse om, hvordan vi organiserer festivalens sikkerhedsberedskab, og vi sender dig på sporet af idéen om Roskilde Festival som en storby og testområde for nye idéer. Endeligt kan du fornøje dine læsere med en masse tal og facts om årets festival. 

I 2014 sætter Roskilde Festival under overskriften CHANGE fokus på ungdomsolidaritet og ungdomsarbejdsløshed og inviterer blandt andet til flagpark og iværksætter-labyrint i medskaberbydelen Dream City. Måske kan gæsternes projekter og initiativer på Roskilde Festival inspirere til social forandring og en mere bæredygtig verden.

God arbejdslyst på årets Roskilde Festival.

Download pressemateriale

Du kan downloade og medbringe årets pressemateriale til festivalpladsen: Download generelt pressemateriale (12 sider om RF14). Supplerende pressemateriale: CHANGE og Art Zone og Mad.

IN ENGLISH PLEASE...

Looking for Roskilde Festival's press and media service for international and non-Danish speakning media? 
Click here

Eventlister

Download oversigterne over udvalgte programsatte events på Roskilde Festival
Søndag 6. juli

Guidebog 2014

Download og læs guidebogen for Roskilde Festival 2014. 132 sider om årets festival.
Download her (pdf)
 

Følg med i 2014!

@ Facebook @ Twitter 
@ Instagram @ Nyt på www

Official App: Google Play eller App Store

E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...