BEC: Har i 2007, 2008 og 2009 stillet udstyr til rådighed for to - tre internet cafeer på Roskilde Festival i hhv. publikumsområderne på camping East og West, samt internetcafe i medarbejderområdet. Virksomhedens medarbejdere drev frivilligt internetcafeerne under festivalen. Det gav medarbejderne mulighed for samarbejde og styrkede fællesskabet på tværs af virksomheden, samtidig med at Roskilde Festival at drog nytte af deres ekspertise på området.
TrygFonden: Stod i 2007 og 2008 sammen med Roskilde Festival for uddelingen af vand ved alle scener. TrykFonden stod for frivillige, der uddelte vandet, og afholdt samtidig alle omkostninger i forbindelse med fremstilling af ca. 1 million drikkekrus. Dette foregik i 2007 sideløbende med en kampagne sammen med Kræftens Bekæmpelse ”Skru ned for solen”.

