D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2014 - 29. juni til 6. juli
foto: Mads Danquah

Roskilde Festival og Social Responsibility

Roskilde Festival er baseret på frivilligt arbejde og vi har siden 2002 gennem vores humanitære fokus hvert år haft Social Responsibility som en hjørnesten i vores arbejde med festivalen året rundt. Her igennem har vi på mange måder været katalysator for, at nye ideer er opstået og blevet en del af Roskilde Festival. I forbindelse med vores årlige Standpunkt-kampagne: Fattigdom vil vi sætte ekstra fokus på det sociale ansvar vi har som en af de største festivaler i Nordeuropa. Dette gør vi for at vise, at vi ikke bare fortæller hvad andre skal foretage sig for at tage et social ansvar, men at vi selv bidrager og gør en indsats.

Hvad står Social og Corporate responsibility for?
Social Responsibility (SR) lægger fundamentet for det, som Roskilde Festival bygger sit værdigrundlag på. Alt hvad vi foretager os sker først efter grundige overvejelser om de indvirkninger det kan have på det omgivende samfund, både lokalt og globalt. Corporate Social Responsibility (CSR) er et strategisk værktøj, der beskriver virksomheders forhold til og ansvarstagen for den lokale, regionale og globale omverden.

Roskilde Festival er grundlæggende en begivenhed med et socialt sigte – både i vores formål og i vores begivenhed med fokus på at skabe rummelighed, tolerance og frirum. Vi bygger netop vores værdigrundlag på social ansvarlighed, og ønsker at agere med afsæt i handlinger, der tager ansvar for det omgivende samfund - både lokalt og globalt.

Roskilde Festival lever op til et utal af bestemmelser fra diverse offentlige instanser. Vi ønsker at være proaktive og sætte egne standarder på det sociale og miljømæssige ansvarsområde. Vi vil derfor frem imod Roskilde Festival 2013 og arbejder med 3 fokusområder, der skal være en drivende faktor i at skabe socialt ansvarlige løft omkring Roskilde Festival. 

De 3 fokusområder er:

CODE OF CONDUCT
Roskilde Festival har altid arbejdet med egen og samarbejdspartneres sociale og miljømæssige indflydelse. Dette arbejde bliver i dag ofte defineret igennem et Code of Conduct.

MINIMERING AF AFFALD, MERE GENBRUG OG RESURSEBESPARELSER
Vores to hovedkampagner i forhold til ressourcebesparelser hedder Green Footsteps og Social Lab.

EN ANDEN TYPE FRIVILLIGE
Roskilde Festival har igennem flere år samarbejdet med både lokale og nationale virksomheder gennem Corporate Volunteering.  Vi samarbejder også med sociale virksomheder, der til dagligt arbejder med medarbejdere med særlige resurser.

 

E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...