Transportsamarbejdspartnere
Roskilde Festival opfordrer publikum til at bruge offentlig transport for at værne om miljøet. Dette værende både i dagligdagen, men også når du skal på Roskilde Festival. For at gøre det mere overskueligt for publikum har Roskilde Festival indgået aftaler med følgende samarbejdspartnere, så du kan sikre dig rejsen til festivalen til fornuftige priser.
Festivalbussen
Festivalbussen er Roskilde Festivals primære bustransport partner.
Lad Festivalbussen tage hånd om din rejse til Roskilde Festival. Din Roskilde Festival-oplevelse starter allerede på bussen til festivalen. Festivalbussen har 10 års erfaring med at arrangere rejser til Roskilde, og busserne afgår fra flere byer i Sverige, Norge og Nordtyskland.
Alle busser kører direkte til indgang East og West, hvorfra hjemrejsen også sker.
Som noget nyt får publikum, der rejser med Festivalbussen til Roskilde Festival, deres helt eget reserverede camping område på Camping West.
Momondo
Flyver du til Roskilde Festival, så find billetten på Momondo.com. Momondo er en avanceret søgemaskine for fly- og togrejser, der på få sekunder giver dig en oversigt over nogle af markedets bedste priser. En enkelt søgning på Momondo går ud til over 800 rejsewebsider. Ingen anden flybilletsøgemaskine søger så mange steder som Momondo, der som den eneste søgemaskine søger alle lavprisflyselskaber i Europa.






