GOSSIP (US)torsdag 03.07.08 - 21:30 - Odeon The Stooges med dansevenlig funk-bas og en kæmpemæssig sangerinde, der kunne æde de fleste pigepunk-bands i én mundfuld – og vel nærmest kan betragtes som en krydsning mellem Blondies Debbie Harry og tv-seriens Roseanne. Velkommen til Gossip. Trioen har med sine perfekt afmålte doser af punk, disco, soul og blues aftvunget respekt for sin musik – ikke bare sin kraftfulde frontfigur. Og på den nye plade varsles der anderledes toner – fjerde opus fra bandet skulle efter sigende være inspireret af The Miseducation of Lauryn Hill. Sanger Beth Ditto er et overraskende og forfriskende stilikon i en tid, der ellers foretrækker smalle, blonde pigebørn med fængselsdomme og trusseløse byture. Den imponerende kvinde praktiserer – live hjulpet af tre mandlige væbnere – den sande definition af girl power. Links Tilbage | ![]() Discopunk størrelse xxx-large. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
