KASSAV’ (FR ANT)torsdag 02.07.09 - 23:00 - Cosmopol Når man fester på Guadeloupe og Martinique, kalder man det ’zouk’. De fransk-bosatte musikere i Kassav’ havde udgangspunkt i karnevalsmusikken fra de caribiske øer, da de slog pjalterne sammen i de sene 70’ere. Således blev en helt ny genre skabt, som hurtigt satte dansegulve i brand overalt med bandets uforlignelige liveshows. Zouk er en eksplosiv, rytmisk blanding af salsa, funk, merengue og calypso – alt sammen skåret til i et diskotekvenligt format som skabt til det vestlige publikum. Hvad der synges på den afro-franske kreolerdialekt er ikke lige til at forstå for os alle. Men det betyder uendelig lidt, når musikken tænder op i lænderne, som det er tilfældet hos Kassav’. Et legendarisk, genre-stiftende band. Links Tilbage | ![]() Zouk-dansemusikkens stiftere. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
