PETTER (S)

torsdag 02.07.09 - 18:00 - Orange

Få har så stabilt et navn inden for skandinavisk hiphop som Petter. Han satte gang i den svenske bølge af blå og gul rap i slutningen af 90’erne. I dag er han blevet en institution med et best of-album i porteføljen, X – Greatest Hits, som kigger tilbage på 10 år og 6 album med party-bangers, suveræne rim og melankolske ballader.

Petter går hele vejen fra hardcore-rap til de mere folkelige ørehængere. Han bliver aldrig træt af at udfordre grænserne for sin rimkunst, ligesom han altid forstår at finde spændende producere og gæsteartister. På denne måde har den svenske rap-konge formået at følge med tiden.

Petter er del af cremen inden for svensk, nordisk, europæisk hiphop. Det er – for at citere en af hans egne sange – klart!

Links
Tilbage
PETTER
Svensk hiphops kanonkonge.
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.