SHANTEL & BUCOVINA CLUB ORKESTAR (DE)lørdag 03.07.10 - 02:00 - Arena Få fænomener kan løbe Roskilde Festivals publikum over ende som Balkan-festerne. Og med Shantel ved roret er der næsten garanti for spurtepuls over hele linjen. Den tyske pioner begyndte sin karriere som techno-dj, men i dag er hans både politisk ladede og humoristiske koncerter tæt på at være en institution hos Balkan-elskere. Bered dig på et rødglødende show, hvor oprindelige sigøjnermusikere puster liv i deres ældgamle musik og blander den med ska, reggae og pop, så den fremstår friskere, mere svedig og mere i live end nogensinde før. Shantel og hans uforlignelige Bucovina Club Orkestar trækker farverige spor fra bl.a. Rumænien, Ukraine og Grækenland hele vejen ind på det nye Europas rock- og popscene. Links Tilbage | ![]() Balkan-poppens førstemand - foto: Goran Potkonjak |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
