SOCIAL DISTORTION (US)torsdag 02.07.09 - 18:00 - Arena Der findes en lille gruppe punkbands, hvis betydning dårligt kan overvurderes. The Ramones og The Clash er oplagte eksempler – det samme er Social Distortion. Uden denne gruppe sydcaliforniske rock’n’rollers havde utallige nutidige bands næppe lydt, som de gør. Social Distortion har siden de tidlige 80'ere sluppet album efter album af deres melodiøse mellemtempo-punkrock. Sangene fra bandleder Mike Ness trækker lige så meget på arven fra The Rolling Stones og Johnny Cash som på hurtig punk med sikkerhedsnåle gennem ørerne og grøn hanekam. Meget er sket, siden Social Distortion første gang tændte for forstærkerne. Men selv med 30 år på buksebagen er det amerikanske band essentielt for enhver, der vil forstå udviklingen af amerikansk punkrock – både den fra hitlisterne og fra undergrunden. Links Tilbage | ![]() Melodiøs punk'n'roll fra Californiens kyst. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
