ST. VINCENT (US)

torsdag 02.07.09 - 22:00 - Astoria

Hun er kun omkring halvvejs i 20’erne, alligevel har Annie Clark allerede spillet med både The Polyphonic Spree og Sufjan Stevens.

Under kunstnernavnet St. Vincent spiller det unge talent spraglet cabaret-pop, hvis musikalske overskud ikke lader hendes tidligere arbejdsgivere noget efter.

St. Vincents sange er umiddelbart lige så blide og attraktive som sangerindens fotogene ydre. Men lyt nærmere efter, og det er pludselig lidt som at løfte en sten ude i skoven: Under overfladen myldrer det med piblende liv og hidtil usete detaljer.

St. Vincents velarrangerede, rigt instrumenterede sange er for alle, der kan lide deres popmusik med et gådefuldt Mona Lisa-smil.

Sorthumoristisk indie-pop

4AD / Playground

Links
Tilbage
ST. VINCENT
Dramatisk og gådefuld cabaret-pop - foto: Tod Seelie
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.