VOLBEAT (DK)

fredag 30.06.06 - 14:00 - Odeon

Med en særegen blanding af groovy metal og bramfri rock’n’roll leverer Volbeat varen til en i forvejen sprudlende dansk metal-scene. Volbeat er væbnet til tænderne med attitude, nerve og melodisk overskud. Det lader sig høre i den gungrende bas, de dynamiske trommer, de skarpskårne guitarriffs – og især i Michael Poulsens (ex-Dominus) fremturende tenor, som fører Volbeats sange frem uden svinkeærinder. Med The Strength/The Sound/The Songs har Volbeat vundet prisen for ‘Årets debut’ ved Danish Metal Awards og ‘Årets håb’ ved Steppeulven – og nu skal Roskilde høre hvorfor. Metal’n’roll med schwung!

Tilbage
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.