WOLVES IN THE THRONE ROOM (US)torsdag 02.07.09 - 17:30 - Odeon De fleste forbinder black metal med nedbrændte kirker og mord på egne bandmedlemmer. Virkeligheden er heldigvis en anden. Wolves in the Throne Room er et amerikansk band, der i ånd og produktion lægger sig i forlængelse af den nihilistiske musikgenres største ikoner fra 90’ernes Norge. De er dog hverken satanister eller selvmorderisk anlagt. Udgangspunktet i deres musik er derimod en dyb tro på naturens helende og magiske kraft. Lugter det hippieagtigt og fodformet? Så tag et lyt til deres musik. Wolves in the Throne Room får grunden til at ryste med et næsten uigennemtrængeligt bombardement af growls og uhørt hurtige trommer. Samtidig frygter bandet ikke at indarbejde elementer af post-rock og smukke ritualistisk dvælende passager, hvor det passer ind i deres musikalske agenda. Så farlig og kompromisløs kan man lyde, samtidig med at man er 100 % økologisk. Links Tilbage | ![]() Naturomfavnende black metal. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
