Produktsamarbejdspartnere

Det er vigtigt for Roskilde Festival, at vores krav til kvalitet og alsidighed bliver opfyldt i alle led af festivalen. Derfor har vi også udvalgt vores produktsamarbejdspartnere og leverandører med omhu. Fælles for dem alle er, at de leverer produkter af høj kvalitet til fornuftige priser.

Tuborg

Tuborg er Roskilde Festivals officielle hovedsponsor og er dermed den samarbejdspartner, vi arbejder tættest sammen med.

Øl er en naturlig del af de fleste publikummers festival, og det er naturligt for os at indgå samarbejde med et bryggeri.

Tuborg er en verdensberømt dansk kvalitets øl. Derudover passer Tuborgs profil perfekt til Roskilde Festival. Tuborg er kendt for at arbejde målrettet og kvalitetsbevidst med musiklivet i Danmark. Igennem forskellige initiativer som Grøn koncert, Tuborgfondet, Tuborgs musikpris har Tuborg igennem en årrække været med til at sætte fokus på vækstlaget i dansk musik.

Tuborg er indbegrebet af dansk musikøl, og Roskilde Festival er indbegrebet af dansk ungdomskultur. Vi kunne ikke forestille os en mere oplagt hovedsponsor for Roskilde Festival end Tuborg.

Spejdersport

Spejder Sport har i over 10 år haft boder i begge Service Centre, hvor de forsyner festivalgæsterne med alt fra batterier og ghettoblastere til telte og soveposer. Igen i år kan du bestille en festivalpakke direkte i Roskilde Festivals webshop og få den udleveret i Spejder Sport boden på Roskilde Festival og dermed slippe for at skulle slæbe telt, sovepose og luftmadras med på festival.

Du kan købe din festivalpakke via Billetlugen.

Bosch

Bosch giver en hånd med, når frivillige på Roskilde Festival har brug for lån af boremaskine, stiksav, vinkelsliber eller lignende. Fra to værkstedsvogne, der kører rundt på området, kan man låne værktøj fra Bosch’ professionelle blå serie, og således have nem adgang til det nyeste og fedeste værktøj. Roskilde Festival samarbejder desuden med Bosch ifm. en konkurrence blandt elever på landets tekniske skoler om at bygge borde og bænke. De bedste resultater bliver placeret på festivalen til fri afbenyttelse. 

Brynje

Brynje har fokus på udvikling, design og komfort og er altid lydhøre over for brugernes ønsker og meninger – for vi er kun så gode som den dom, brugerne fælder over vores sko. I samarbejdet med Roskilde Festival har Brynje stillet hjelme, handsker og sko til rådighed for de mange folk, som arbejder på scener, med opsætning af hegn osv.

Converse

Converse er stolte at kunne præsentere den officielle Roskilde Festival/Converse-sko for første gang på dette års festival. Skoen kan kun købes på Roskilde Festival. Kom og besøg os.

Epson

Epson, der er specialist på imaging-produkter, er printpartner hos Roskilde Festival. Epson stiller printere, kopimaskiner og projektorer til rådighed for de ansatte, der sidder på de interne kontorer under afvikling af Roskilde Festival, samt til pressecentret, hvor op mod 4000 journalister har deres daglige gang, og til de dertil hørende mødefaciliteter, der står til rådighed for Roskilde Festivals øvrige samarbejdspartner og gæster.

Frellsen kaffe

En udsøgt blanding af Arabica-kaffer med lang og fyldig eftersmag fra Colombia og Honduras. Fairtrade-mærket kaffe er dyrket med respekt for miljøet og sikrer en fair mindstepris til den enkelte kaffebonde.

Naturmælk

Naturmælk er et selvstændigt økologisk mejeri, som arbejder på at fremstille de sundeste fødevarer med den bedste smag. Naturmælk fremstiller et bredt og kvalitetsorienteret sortiment af konsummælk, yoghurt, smør og ost. Landmændene som mejerister arbejder ud fra målsætningen om at kombinere bæredygtighed med dyrevelfærd. Idéen er at fremstille velsmagende kvalitetsprodukter gennem en skånsom behandling af mælken.

Oticon Fonden

Oticon Fonden sørger for, at alles hørelse beskyttes på bedst mulige måde. Publikum kan købe ørepropper, der er formet som grantræer og dæmper lydniveauet, mens de sikrer god livelyd. Ørepropperne kan købes for en flad 10'er.

Polar Is

I mange år har Polar Is læsket ganen og givet ny energi til trætte rock-entusiaster på Roskilde Festival. Polar Is er blevet en fast del af festivalen. Publikum sætter pris på den gode danske istradition, og der bliver hvert år indtaget masser af lækker flødeis til akkompagnement af tidens toner. Uanset vejret...

Tetra Pak

Den officielle Roskilde Festival fair trade vin leveres i emballage fra Tetra Pak. Produktet er fair trade og stammer fra producenter i u-lande. En papkarton er baseret på en naturlig, genbrugelig resource, træ. Andelen af genbrugeligt materiale hjælper til at nedsætte CO2-udslippet. På Roskilde Festival indsamles alle vinkartoner til genbrug, så alle festivalgængere bedes huske at indlevere deres tomme kartoner i den nærmeste pantbod.

X-Large

X-Large A/S har ansvaret for alle merchandise-aktiviteter for Roskilde Festival. Fra idé, design, produktudvikling og endelig produktion. Markedsføring, distribution ligger således også hos X-Large A/S. Det vil sige afviklingen af salget på festivalen, detailsalg samt internetsalg udvikles og styres i tæt dialog og samarbejde med Roskilde Festival. Alle sponsorer og samarbejdspartnere har mulighed for at få udviklet merchandise til events, crew eller andre aktiviteter.

E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.