Kan du ikke se denne HTML mail?Klik her
Svensk popsucces afslutter Roskilde-aften på VEGA
Niki & The Dove tilføjes koncertprogrammet på VEGA 19. April, hvor man også kan opleve fem fremadstormende danske bands.

Den spirende danske musikscene står i knivskarpt fokus på torsdag 19. april, når Roskilde Festival i kølvandet på sin programrelease præsenterer koncerter med fem friske danske bands.

Nu tilføjer festivalen Niki & The Dove, som lukker koncertkavalkaden af. Det svenske band står på spring for at tage indtage det samme spotlys, der lige nu skinner på blandt andre The Knife, Oh Land og Roskilde Festival-aktuelle Björk.

Niki & The Dove er allerede offentliggjort til sommerens Roskilde Festival, og især deres liveshows er kendt som spektakulære udstyrsstykker, hvor de to svenskeres fortid i teaterverdenen ikke fornægter sig.

Det kan man få en forsmag på, når Niki & The Dove gæster VEGA 19. april.

Derudover kan man opleve Dig & Mig, Girlseeker, Indians, The Beardy Durfs og Cerekloth, som er en del af Roskilde Rising, Roskilde Festivals målrettede rygstød til nye nordiske artister. Dørene åbner kl. 17:30 og der er fri entré til hele arrangementet.

Forinden, mere præcist klokken 16:00, kan man se live videostreaming fra årets programrelease, hvor sløret løftes for årets plakat samt en masse nye artister til Roskilde Festival 2012.

Læs meget mere om Roskilde Rising

Vi ses på Roskilde Festival 5. - 8. juli 2012
(warm-up fra 30. juni til 4. juli)