Lister

Af Torben Thorsø

18th Dye er tilbage efter 10 års pladepause, og selvom alle tre medlemmer har haft fingre i musikken siden, har de alligevel savnet trioens unikke samspil.

- Det står da klart, at der aldrig var nogle af de projekter, der kunne opfylde det, som 18th Dye er. Energien, når vi laver musik og står på en scene sammen, har jeg ikke kunnet finde nogle andre steder. Det har været et af de vigtigste parametre overhovedet for mig for at sige ja til en genforening, siger Piet Bendtsen og bliver bakket op af de to andre medlemmer, Sebastian Büttrich og Heike Radeker.

Da de tre medlemmer af den dansk/tyske gruppe spillede sammen i 90'erne, havde de stor succes med deres perfektionistiske popsange pakket ind i fængende guitarstøj. Det er den tråd, musikerne gerne vil tage op igen.

- Nu er vi tilbage på Roskilde efter mange, mange år, og jeg tror faktisk, at vi er endnu mere sultne, siger Sebastian Büttrich, der forklarer, at det mere handler om kontakten til publikum og muligheden for at spille gruppens musik for nye musikelskere frem for et ønske om musikalsk verdensdominans.

Den umiddelbare feedback

Da 18th Dye trak stikket ud til forstærkeren for 10 år siden, var internettets muligheder begrænsede og kun for de kyndige brugere. De interaktive muligheder, der siden er kommet, ser gruppen som en god mulighed til at komme i tættere kontakt med fans.

- Da vi stoppede, var det, fordi vi ramte et tomrum, hvor der ikke var den der umiddelbare feedback, som man nu får over internettet, siger Heike Radeker, der også peger på, at genforeningen til dels handler om, at de tre musikere ikke helt havde overblik over, hvor stor en betydning deres musik havde for publikum dengang.

- Lige pludselig er der et medie, hvor folk kan gå ind og skrive til en. Det er jo fantastisk, siger Piet Bendtsen.

Musikscenen imponerer

Bandet er enigt om, at musikscenen har udviklet sig utroligt meget, siden de sidst var på spillestedernes plakater, men kun til det bedre i form af en større konkurrence og højere kvalitet hos musikere og bands.

- Jeg syntes, at den danske scene nu er væsentlig mere interessant, end da vi var i gang. Jeg var for eksempel på Spot Festival i Århus, og jeg synes bare, at der var rigtig mange gode bands, hvor der ikke var ret mange bands på den tid, hvor vi spillede, der overhovedet interesserede mig, siger Piet Bendtsen.

Tre store egoer

Trioen har altid haft store ambitioner med musikken og aldrig sat deres lys under en musikalsk skæppe. Men det er også de stærke holdninger, der før i tiden har været med til at skabe splittelse indbyrdes. Siden gruppen sidst var samlet er de to mandlige medlemmer flyttet fra Berlin, og alle tre har fået deres egne familier. Det har givet mere ro til at koncentrere sig om musikken.

Det bedste ved at være sammen nu er, at man måske også har fået overstået et punkt, der nogle gange har været til besvær, nemlig det interpersonelle, siger Heike Radeker og påpeger, at bandmedlemmerne nok er blevet lidt mere voksne i samværet med hinanden.

- Vi er tre store egoer, og det gør, at man nogle gange skal træde varsomt og ikke ryge tilbage i nogle mønstre, som man var i en gang, og som ikke var særlig gode for strukturen i bandet, siger Piet Bendtsen.

- Det med de store egoer er jo også vores kvalitet, og det kan man forhåbentlig mærke, når vi står på en scene, for vi er tre ret "presente" mennesker, konkluderer Sebastian Büttrich.