Camp Pink Flamingo Sexy Laguna Party BeachAf Kenneth Praefke En enorm mængde sand er blevet transporteret fra København til Roskilde i en seks meter lang varevogn. En hel dag tog det at køre en trillebør med sand frem og tilbage mellem varevognen og Pink Flamingo Sexy Laguna Party Beachs tilholdssted i Camping Vest. ”Vi har fundet sandet på en strand uden for København. Der er et kvart ton”, fortæller Silja. Sandet ligger fint spredt under lejren. Også en masse grønne blomster og palmer var med i varevognen fra København. De står langs sivmåtterne uden for lejren. Et lille bambus-stakit er flettet rundt om pavillonen. ”Man kan godt have det fint og hyggeligt på Roskilde”, siger Sigrun. Ikke alting er dog købt i Danmark. Midt i teltet under loftet hænger diskokuglen, der er med fra Norge hvert år. Den hænger sammen med lidt lyserødt tingeltangel og et indrammet billede af den norske kongefamilie. ”Diskokuglen er en guiding star for lejren”, forklarer Silje. Om aftenen sætter de lys på den, så den kan ses på lang afstand. Den indbyder til hed strandfest om natten. Og dagen efter kan man så få en rolig opvågning i det bløde sand. Champagnen bliver poppet. De seks nordmænd fra Tromsø, der har indrettet festivalens mest sandholdige lejr, sørger for strandstole og drikkelse i sommervarmen. ”Vi tager hånd om de andre lejre”, siger Kenneth: ”Vi giver dem champagne og smører dem ind i solcreme”. Vi har allerede drukket 50 liter champagne og hvidvin sammen med de mange besøgende. Primært som velkomstdrink”. Sidste år druknede deres lejr i vand. Dengang var det en britisk kolonihave. I år passer temaet perfekt til sommervejret. Planerne for næste år er endnu hemmelige, men Kenneth afslører, at det bliver endnu mere ekstravagant end i år. ”Vi er blevet en institution, fordi vi altid ligger det samme sted”, smiler Silje: ”Vi bliver nødt til at være her for evigt”. | ![]() Foto: Tobias Nørgaard Pedersen |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

