Lister

Af Katrine Villadsen

På podiet sidder en ung mand og taler om, hvor gammel han er. 31 år - det er da ingen alder? Men i musikbranchen gælder det om at være ung. Måske for ung, mener den unge mand.

Forløb frem for hurtig succes

I stedet for at gå efter det hurtige buzz, bør man som musiker se sin karriere som et forløb. Det gør Tue selv.

"Jeg brød igennem med min debutplade i 2003. Nu efter tre plader i alt har jeg ikke længere 'det nye' at lukrere på. Jeg er tilbage i virkeligheden hos alle de andre, der også må kæmpe for at få opmærksomhed. Og det har jeg det rigtig fint med".

I stedet for at lave krumspring for at få pressens bevågenhed, så bør spørgsmålet handle om, hvor musikken kan bevæge sig hen, og så arbejde med dét.

Det glemmer mange unge bands, der i stedet bruger energien på at nå så langt i mediemøllen de kan, så hurtigt som muligt. Men det handler også om hele tiden at sørge for at være klar til det næste skridt.

Tues egen drøm

Det er altid drømmene, der driver Tue West. Og det er vigtigt at få nye drømme hel tiden, også når de gamle bliver opfyldt. Der er specielt en drøm Tue vil have, også når han bliver pensionist.

"Jeg har aldrig spillet på Roskilde, men jeg har fået at vide, at jeg engang har været i betragtning. På det tidspunkt ville jeg dog nok ikke have været klar til det" smiler Tue eftertænksomt. "Men jeg vil da fortælle min søn, at jeg har holdt foredrag her, og at det selvfølgelig er meget finere."