Lister

Af Kenneth Praefke

Jonathan sidder tilbagelænet og smiler. Imens skrubber Birgitte grundigt hans tæer i en stor metalbalje med vand. ”Kan du ikke trække lidt i tæerne også”, spørger Jonathan. Foran Stilhedens Katedral sidder en lang kø af forventningsfulde, snavsede festivalfødder og venter på at nå frem til samme behandling som Jonathan får.

Pludselig opdager han en klump hård hud under storetåen: ”Har du ikke en fodfil?”. De mange kilometers gang på festivalpladsen har slidt hans fødder.

Når tæerne er rene og vaskede, kan han blive lukket ind i Stilhedens Katedral. Flere forsøger at liste sig derind, men der er kun adgang med nyvaskede fødder.

”Jeg ved ikke, hvad der er derinde. Jeg skal bare ind og ligge og sove”, siger Jonathan forventningsfuldt.

Folkekirken vasker dine fødder

Bag fodvaskeriet står Folkekirken. De vil gerne bidrage med det, man har mest behov for på en festival. At få vasket sine fødder.

”Mange bliver overvældet. Tænk at der sidder en og vil vaske mine festivalfødder”, siger Helle, der er en af initiativtagerne bag projektet. Hun udtrykker fodvasken som en enestående, næstekærlig handling. Bagefter kan man blive lukket ind i det store hvide telt, Stilhedens Katedral.

”Herfra kan man slappe af og opleve sanseindtrykkene udefra, langt væk i det fjerne”, fortæller Helle.

Tilbage til Jonathans fødder

Fodvasken er færdig, og tæerne bliver tørret. ”Vil du have creme på”, spørger Birgitte, og Jonathan tager taknemmeligt i mod. I alt sidder fire frivillige på stribe og vasker de beskidte fødder. De dypper jævnligt fødderne i det rene skumbad og masserer dem omhyggeligt rene.

”Man skal lige overskride en grænse første gang. Men jeg er ikke stødt på nogle rigtig ulækre fødder endnu”, siger Birgitte, mens hun grundigt smører Jonathans tæer ind i creme. ”Nogle gange skal man bare ikke kigge på neglene”, griner hun. Jonathan smiler tavst, mens han får smurt fødderne ind. Birgitte gør sig færdig, og Jonathan rejser sig. ”Tusind tak”, siger han og går ind i katedralen.