Grønne tips og supercamps

Del dine tips til en grønnere hverdag og lav en grøn lejr på årets festival. To nye green footsteps kan hjælpe dig på vej mod at bo på det grønneste campingområde på Roskilde Festival 2010.

Vil du gerne bo i det klimavenlige campingområde, Green Bootcamp, på Roskilde Festival 2010? Du kan allerede nu gå i gang med at tage de tre green footsteps, der sikrer dig en plads i området.

Et green footstep er en handling, der viser, at du aktivt tager stilling til de klima- og miljømæssige udfordringer, verden står over for. De nyeste skud på stammen opfordrer dig til at dele dine tips til en grønnere hverdag og lave en grøn lejr på årets festival:

Hvad gør du for at spare på brugen af el, naturlige ressourcer og miljøskadelige kemikalier i din hverdag? Er du villig til at dele dine grønne hverdagsgenialiteter, rykker du et skridt nærmere det klimavenlige campingområde på årets festival.

Kun fantasien sætter grænser for, hvad din grønne supercamp på årets festival kan indeholde. Sidste år bød bl.a. på hjemmelavede el-producerende vindmøller og ølafkøling med solceller. Så det er bare med at komme i kontakt med din indre opfinder og udtænke den mest bemærkelsesværdige grønne lejr i år.

LÆS MERE OM GREEN FOOTSTEPS

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
 
Tilbage
 
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.