Lister

Af Jakob Bagterp

Danmarks mest fintfølende ører sidder på DJ’en og radioværten Kjeld Tolstrup. Han kan lugte et hit på to akkorders afstand, og han har ikke været sen til at opfange lyden af Kiss Kiss Kiss. Tidligere på året præsenterede Tolstrup i Danmarks Radios lyttermagnet, P3-programmet De Sorte Spejdere, sangen ”Hector” for lytterne.

Den unge danske rockkvartet gik fra ukendt til velkendt på tre minutter – man får trods alt mest medvind, hvis andre hæver storsejlet og glider på radiobølgerne ind i øregangene på generation MySpace.

Dengang havde bandet netop været i studiet, og den færdiggjorte EP hang endnu til tørre. At Peaches fulgte trop, da hun gæstede Århus-spillestedet Train i juni, fik trommeslager William Frederik Asingh i et anfald af ungdommelig benovelse over at blive opsøgt af det andet køn og at have fundet plads i den canadiske electro-dronnings cd-mappe til at snuble over ordene:

”Så kommer man væltende ind på Train i går, hvorefter ti tøser kommer flyvende hen til min ven og jeg og siger, at Peaches havde spillet ”Hector” kort tid før vores entré!”

Foran den samlede danske musikbranche

Det er ikke den eneste overraskende entré, de har lavet i år. De måtte knibe sig i armen, da de stod midt i spotlight foran den samlede, danske musikpresse. Bandet havde vundet den danske udgave af MySpace Prisen. MySpace-brugerne havde stemt på dem. Ifølge Mads havde de ikke regnet med, at de allerede var nået ud til så mange. Belønningen var en optræden til årets Danish Music Awards i Glassalen i Tivoli.

”Det var vildt, at vi nu skulle spille foran hele den danske musikbranche. Før var det bare nogle hippie-tøser fra en efterskole, der kendte os”, forklarer forsanger Mads Koch, der indrømmer, at han rystede på hænderne, inden han gik ind på scenen.

”Det river alligevel i én, når man ser Tina Dickow og Pernille Rosendahl blandt publikum. Det var et stort skridt for os, selvom det egentlig bare var et enkelt nummer og så ud igen”.

To dage før havde de spillet deres første koncert på Oslo-festivalen by:Larm. Kufferten skulle pakkes hurtigt.

”Det var en radikal ændring af, hvad vi var vant til”, fortsætter Mads Koch, der sammen med resten bandet bor i og omkring Århus. ”Før tog vi toget, når vi skulle spille i København. Nu var det hurtigt videre med fly og frem med gearet”.

En fed begyndelse

Mads fandt oprindelig sammen med guitarist Mads Kristian Frøslev, bassist Kristoffer Hvidberg og trommeslager William på efterskole. Ifølge Mads Koch var det fælles inspirationskilder, der fik dem i øvelokalet.

”Jeg husker Gang of Four og Franz Ferdinand, mens Arctic Mokeys første album også fik ret godt fat i os”, opremser Mads Koch.

Og listen af britiske arbejderklasse-rockbands er ikke tilfældig – de gnistrende akkorder og dansevenlige beat er klemt ud af samme tube voks til rodehår. Og ligesom slidte jeans og Converse Allstar-sko er en fællesnævner for nutidens generation af unge rockbands, har de også delt plakat med danske Dúné og The Floor Is Made of Lava samt The Strokes-guitaristen Albert Hammond Jr.

Det er ikke mere end halvandet år siden, de mødtes første gang. I dag er de alle ved at afslutte teenageårene, og som 1.G-studerende har de netop skiftet læseferie ud med sommerferie.

”Vi har ikke travlt”, slår Mads Koch fast, selvom fluebenene i kalenderen for 2008 fortæller en anden historie. Og ét må man give den unge forsanger ret i, når man ser, hvad Kiss Kiss Kiss har opnået på et halvt år:

”Det har været en fed begyndelse”.