Mandehørm i tøselejrenAf Michelle From Hoxer Et lyserødt hegn og ditto komfur markerer indgangen til de desperate husmødres lejr nær Servicecenter Øst. Indenfor hænger et stort banner med lejrens navn, og i de tøsefarvede møbler møder vi lejrens beboere; ni københavnske piger. For andet år i træk er de på festival under det populære tv-serie tema. ” Vi var alle singler, da vi fandt på det, og kunne rigtig godt lide luksus, så hvad ville være bedre end at bo på Wisteria Lane? Derfra gik der totalt selvsving i den” siger en af pigerne, der går under navnet ”Rumæner Lover”. Desværre har pigerne fået stjålet en del af de medbragte effekter, der var med til at give lejren sit østrogene særpræg. De bortkomne ting tæller både en trusseguirlande, et spejl med påtrykte sexstillinger, nogle lamper og en dildo. ”Tidligere boede vi med forskellige folk i mixed camps, men det blev altid et hormonelt kaos med fyre og piger sammen. Derfor besluttede vi os for at lave en ren pigelejr,” fortæller Rumæner Lover, lejrens primus motor og talskvinde. Hun har både sørget for budgetplanlægning, facebookaktiviteter, klistermærker og banner op til festivalen. Selvom beboerne alle er af hunkøn, er der bestemt også plads til gæster af det modsatte køn. Pigerne er langt fra generte, og de seksuelle undertoner er svære at overhøre, når snakken flyder frit over det lyserøde kaffebord. "Vi kommer for ind-, ud- og forløsning” siger en af pigerne, og langer et gavekort over bordet til et stk. ”joyride” med mulighed for at afkrydse, hvem i lejren man helst vil være sammen med. Den løsslupne snak kan dog blive for meget for visse gæster, fortæller pigerne: Til gengæld har lejren fået en afklædt husgartner, der flittigt hjælper med at holde haven ren. I øvrigt en daglig begivenhed, der sammen med morgengymnastikken, tiltrækker et stort publikum blandt festivalens øvrige deltagere. | ![]() Foto: Ole Neis Nielsen |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

