Miljørigtige indkøbsnet og klimakunst

Er du villig til at bruge miljørigtige indkøbsnet og udøve dine klimakunstneriske evner? Så er Roskilde Festivals klimavenlige campingområde, Green Bootcamp, inden for rækkevidde.

Kun 500 publikummer får fornøjelsen af at bo i den grønne oase Green Bootcamp på Roskilde Festival 2010, og jagten efter pladserne er i fuld gang.

Pladserne uddeles efter først-til-mølle-princippet, men før du når så langt, skal du tage tre ud af 10 mulige green footsteps – dvs. handlinger der viser, at du aktivt tager stilling til de klima- og miljømæssige udfordringer, verden står over for.

I dag offentliggøres yderligere to green footsteps, der kan hjælpe dig i jagten på de eftertragtede grønne pladser:

Hvis du bruger et indkøbsnet af stof i stedet for at købe plastikposer, når du handler, skåner du både miljøet og din pengepung. Fire ugentlige ture i supermarkedet med net sparer miljøet for ca. 16 kg CO2 og din pengepung for næsten 400 kr. om året. Indsend et foto af dig og dit miljørigtige indkøbsnet i aktion.

Vi skal bruge et postkortmotiv, der bedst muligt kan være med til at sprede Green Footsteps’ budskab til publikum på Roskilde Festival. Send os dit bedste bud på et kunstværk inspireret af relationen mellem klima, miljø og Roskilde Festival senest 3. maj.

LÆS MERE OM GREEN FOOTSTEPS

 

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
 
Tilbage
 
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.